Fremvirkes Weekend-akademi

24. Oktober 2020, 10:00 - 25. Oktober 2020, 17:00

Dyk ned i ny viden, deltag i diskussionen, og kom hjem med en ny forståelse, der får dig til at se ting i omgivelserne, som du ikke så før. Sådan er det, når man har lært noget virkelig afgørende nyt: man kan ikke af-se det igen. Det er typisk det, der sker, når man har været til Fremvirkes Weekend-akademi. Vi giver dig nogle nye briller at se verden igennem. Det rykker!

Over 2 dage gennemgår vi  syv emner, der samlet giver dig et helt nyt syn på både din fortid, nutid og fremtid, på dig selv og din omverden. Vi skal igennem:

  • Personlig udvikling og karakter: hvordan bliver vi klogere gennem livet?
  • Kulturel kompleksitet:  Hvordan skaber samfund social stabilitet, tryghed og sikkerhed i takt med at samfundene vokser?
  • “Circles of belonging”: Hvor hører vi til, hvor tager vi ansvar og hvor kan vi gøre en forskel?
  • Den teknologiske udvikling: Hvor er vi på vej hen?
  • Pædagogik som metode: Fra Grundtvig til politisk aktivisme.
  • Dannelsesrosen: Hvordan hænger dit liv sammen med verden omkring dig?
  • Systemtænkning: Hvordan kan man forholde sig til en verden i stadig forandring?

Den gennemgående underviser er Fremvirkes husfilosof Lene Andersen, der har udgivet en lang række bøger om fremtiden og dannelse, og hun suppleres af udvalgte eksperter fra Fremvirkes inderkreds.

Det intensive akademi vil omfatte både forberedende læsning, oplæg og arbejde i større og mindre grupper, Vi er maks 15 deltagere, så der er god til at gå i dybden og i dialog, stille spørgsmål og præsentere egne tanker, så du efter 2 dage kan gå ud med et nyt syn på verden.

Fremvirke er en ny oplysningsbevægelse med indhold, der peger målrettet mod fremtiden.