Gadens Stemmer - Vejle

11. Januar 2020, 11:00 - 12:30

Vejle, Rådhustorvet, 7100 Vejle

Det her er ikke nogen traditionel byvandring! Det er en helt unik byvandring med et menneske, som har levet et liv på kanten af samfundet, som du bliver budt indenfor i. 

Guiderne hos Gadens Stemmer fortæller om deres eget liv, hver byvandring er derfor forskellig. Vi fortæller om tabuiserede emner såsom stofmisbrug, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Vi ses ude i virkeligheden!


Dagens guide i Vejle præsenterer sig selv:
Min livshistorie er en blanding mellem misbrug, psykiske lidelser og fængsel - men også oaser, hvor der var ro på med succes som selvstændig håndværker. 
Min historie handler om kampen for at være en god far, selv når man har det sværrest. Da mine børn var små var der mange fængselsbesøg.

Min historie handler om at stå midt i kaos og alt falder sammen om ørene på én - filosofien fra indianerne kommer virkelig i spil: Efter kaos kommer udvikling. Mødet med 86-årige Fru Andersen gjorde et livslangt indtryk på mig - og de afghanske drenge, som jeg lykkedes med at intrigere gennem min virksomhed.

Og nutiden hvor jeg har fået konstateret ADD (Attention Deficit Disorder) og arbejder med andre med ADD. Jeg skal til at åbne en cafe med henblik på at skabe bedre relationer for os med ADD.


For at se billede af Thomas, så du kan genkende ham på byvandringen, tryk HER

Kunderne siger:
Tak for en fantastisk tur Thomas. Du gjorde det godt og du er mega sej at du er kommet så langt som du er 👏🏻👍🏻😀
Anne F., november 2019