Græske klassikere på Glyptoteket: Trojas kvinder

05 dec 2020 kl. 14:00

Har du styr på dine græske klassikere? Lyt med, når oversætter Marcel Lysgaard Lech og litteraturkritiker Klaus Rothstein taler om Euripides’ tragedie ”Trojas kvinder” ­og det 2.500 gamle værks betydning i sin samtid. Derefter slutter seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Robin May Schott sig til samtalen om nutidens repræsentationer af kvinder i krig.

Om ”Trojas kvinder”
Historien begynder i en tid, hvor kvinder kun har værdi i kraft af deres mænd. Derfor er alt håb ude efter Trojas fald, da kvinderne har mistet fædre, sønner og ægtemænd. Deres klageråb udfylder ventetiden, mens de fordeles ved lodtrækning mellem grækernes konger. Tragedien fokuserer på fire kvinder, som er tvunget til at forlade den brændende by og gå en uvis skæbne i møde.

På dagen er det muligt at købe den aktuelle nyoversættelse med 20 % rabat i Glyptotekets museumsbutik.

Hvornår
5. december kl. 14.00 – 15.00 i Glyptotekets Festsal

Arrangementet er en del af en arrangementsrække, hvor vi udfolder græske klassikere i en nutidig ramme. Det er et samarbejde med Hans Reitzels Forlag, som udgiver serien af nyoversatte græske klassikere. Arrangementet er en udsættelse af samme arrangement fra den 8. marts 2020.

Pris
Alm. entré til museet
Voksne: 115 kr.
Årskort: Gratis
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 kr.
Under 18: Gratis

Billetter købes via Billetto.
Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Picnic serverer altid lækker frokost med udsigt til Vinterhaven. Book bord her.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Læs mere om vores tiltag i forbindelse med corona/covid19 her.