HAD VED FØRSTE KLIK
I projektet HAD VED FØRSTE KLIK kombinerer vi tre formater for at styrke dine elevers refleksionsevne og digitale dannelse:
- Et live standup-show med Martin Nørgaard, om had på internettet
- En række ”YouTube”-videoer, som handler om unges adfærd på internettet, i et formsprog som efterligner populære formater
- Et undervisningsmateriale som indeholder faktuel viden om internetkultur og øvelser, som du kan lave med dine elever i klasselokalet
Her kan du finde gratis billetter til Martin Nørgaards stand up-show!
HAD VED FØRSTE KLIK har til formål at gøre dine elever opmærksom på at internettet er en del af virkeligheden, og at handlinger og ytringer på nettet har virkelige konsekvenser!
Det er nemt at skubbe ”de andre” fra sig på internettet, hvor brugernavne og avatars kan skjule mennesket bag, men i takt med at internettet bliver en central del af livet og manges primære kommunikationsplatform, er det vigtigt at unge tidligt lærer at de regler, vi lever efter offline, også gælder online.
Martin Nørgaard peger ikke fingre af de unge, men viser internetkulturen fra et nyt perspektiv, hvilket giver de unge mulighed for at reflektere over deres egen opførsel på nettet. Med humor og uden frygt for at træde nogen en smule over tæerne, går Martin Nørgaard hårdt til det absurde og hykleriske i internetkulturen, men i øjenhøjde med publikum og uden for meget pædagogik.
Filmene viser forskellige hverdagssituationer, hvor internettet spiller en rolle. Det kan f.eks. være at online sprogbrug pludselig spilder ud i ”virkeligheden”; de sociale medier fylder for meget, når man egentlig prøver at være offline; eller at man forvilder sig ud i at svine fremmede til på Instagram, mens man egentlig er optaget af en telefonsamtale. Der er øvelser, som lærere kan
Øvelserne går ud på at eleverne i klassen foretager handlinger, som normalt er ”forbeholdt” internettet. De skal opleve det at svine folk til og dele billeder uden tilladelse, mens ofrene står foran dem. På denne måde bliver eleverne opmærksomme på at der altid er en modtager i den anden ende, som er lige så menneskelige som dem selv.
Du kan downloade undervisningsmateriale med film og øvelser her på siden meget snart!
Martin Nørgaards show er GRATIS for skoler og institutioner, og spiller på Edison på Frederiksberg og på turne i hele Danmark! Ønsker du at opleve HAD VED FØRSTE KLIK live, kan du skrive til booking@contact.dk eller bestille billet til et show på Edison.
HAD VED FØRSTE KLIK
Andre arrangementer fra den arrangøren
Andre arrangementer fra denne kategorien
Anbefalte events
Vil du ha flere eventer?
Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post