Klarsynsaften med Jeanie Marie

24. Januar 2020, 19:00 - 21:00

Rønne Bibliotek, Pingels Alle 1, 3700 Rønne

Bærer du rundt på en dyb sorg, eller kunne du bruge lidt rådgivning om parforhold, bolig og karriere, så er en klarsynsaften med Jeanie Marie Solberg måske svaret. Jeanie Marie leverer clairvoyant rådgivning og afdøde kontakt på en stærk , kærlig og inspirerende facon.

Clairvoyante budskaber og afdødekontakt :

Kom til en rørende og intens aften i selskab med Jeanie Marie Solberg. Jeanie Marie vil bringe jer helt tæt på den åndelige verden via clairvoyante budskaber og afdødekontakt, leveret på en direkte og ligefrem facon med et skønt twist af humor

Få clairvoyant rådgivning på spørgsmål om fx parforhold, bolig, karriere og økonomi, eller få en hilsen fra din kære afdøde, der via budskaber kan sende masser af kærlighed og healing. Bærer du rundt på en dyb sorg, kan det ske, at du denne aften får besked og healing fra den anden side, som gør dig i stand til at slippe noget af sorgen og opleve en lettelse i hjertet.

Aftenen slutter med ca. 10 minutters fælles Trance Healing til publikum.

Det er vigtigt at møde op med et åbent sind. Jo mere vi giver slip på kontrollen over, hvad der skal ske, og hvordan budskaberne forventes, jo stærkere bliver energierne.

Jeanie Marie Solberg er Clairvoyant Medium og Healer med over 21 års erfaring. Derudover er hun Reiki Master Teacher, Trance Medium og foredragsholder. Jeanie holder klarsynsaftner rundt omkring i landet både alene og sammen med kollegaen Sebbastian Lorantius ( klarsynsaften med et twist)

Jeanie kan ses som Clairvoyant Medium i Forsidefruer på Tv3, Viaplay og viafree.

Facebook siden hedder Jeanie-Marie

www.jeanie-marie.dk

Pris 150,- ved forsalg eller 200,- i døren.