KLUB LOGIK: ”Kemien ud af byggeriet- er det vejen til reel bæredygtighed?”
(OBS: dele af arrangementet foregår på engelsk)
Hvor meget kemi bliver der brugt i byggeriet? Hvad ved vi om de kemikalier der bruges mest? Hvilken regulering findes af farlige indholdsstoffer som udgør en fare for mennesker eller natur? Hvad bruger man kemi til og kan det undværes? Hvilken rolle spiller kemikalieforbruget i byggeriets klimapåvirkning?
I vores daglige virke som bygningshåndværkere oplever vi at brugen af kemikalier, både i selve byggeprocesserne, men også i fremstillingen af byggematerialer, er støt stigende. Ved vi nok i dag til at kunne træffe bæredygtige beslutninger om hvordan vi bør bygge? Ville en udfasning af størstedelen af kemikalierne være en genvej til mere klimavenligt byggeri, fordi det måske ville tvinge os til at bygge på andre måder, med andre materialer?
Vi har inviteret Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen Architects A/S, Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef i NCC og Lisa Elfström, CEO i SundaHus, baseret i Linköping, Sverige. De har alle tre en stor viden på området som de vil dele sammen med deres anbefalinger til fremtidens klimavenlige byggeri.
Kom og bliv klogere sammen med os til næste KLUB LOGIK onsdag den 26/2. Oplægget og diskussionen varer fra 16:00 – 18:00 i vores værksted, som vi har ryddet til lejligheden. Du finder os på Ryesgade 23 på Nørrebro. Vi byder på kaffe, vand og øl og mulighed for at snakke videre bagefter. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via Billetto, ikke kun på Facebook, så vi ved hvor meget kaffe vi skal brygge.
Om KLUB LOGIK:
Som bygningshåndværkere i LOGIK & CO. har vi altid interesseret os for de større sammenhænge, som vores arbejde indgår i. Vi diskuterer ofte emner, der ligger os på sinde, og henter viden ind udefra. Nu tænker vi, at tiden er moden til at invitere alle jer andre indenfor, til at lytte og snakke med. Vi kalder det KLUB LOGIK. Det er hér vi som fællesskab sætter os for at få en bredere forståelse af de værdier, vi arbejder med til hverdag, nemlig godt håndværk, social ansvarlighed og bæredygtighed. Læs mere hér: https://logik.dk/logik_co
KLUB LOGIK: ”Kemien ud af byggeriet- er det vejen til reel bæredygtighed?”
Andre arrangementer fra den arrangøren
Andre arrangementer fra denne kategorien
Anbefalte events
Vil du ha flere eventer?
Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post