Mød brugernes behov – og skab forretning - NY DATO

3. November 2020, 08:00 - 10:00

Fire vintermørke tirsdage i november 2020, byder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på morgenmad serveret sammen med en række spændende indsigter og metoder inden for designtænkning.

Forløbet henvender sig både til ledere og medarbejdere, der ønsker at forstå de muligheder, som designtænkning tilbyder samt metoderne til at føre dem ud i livet.

Design er uden tvivl en succesfuld investering for rigtig mange virksomheder, men designtænkning handler om mere end bundlinje. Det repræsenterer en anderledes brugerorienteret og kreativ tilgang til verden, dit arbejde, din virksomhed og dit liv. Det handler grundlæggende om at genkende og forstå brugeradfærd – og om at handle på den. Om at ’se’ og skabe flere muligheder og løsninger, være mere eksperimenterende og blive bedre til at agere i kompleksitet og forandring. 

Trænger du til at få vendt tingene på hovedet og se dem på ny? Lær at redefinere problemstillinger, skabe indsigtsbaserede løsninger og bliv klogere på værdien af designkompetencer i arbejdslivet og i privatlivet. Dagene introducerer forskellige felter inden for design i et anvendelsesorienteret format, hvor teori og praksis kombineres.

Underviser: Kirsten Bonde Sørensen, designer, MA, ph.d. og tidligere lektor i strategisk design, Parsons New School of Design, Paris. Docent/ Forskning og Viden, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tirsdag d. 03.11: Designtænkning – en anderledes tilgang også til forretningsudvikling
Tirsdag d. 10.11: Servicedesign – empati og forståelse for mennesker i systemet
Tirsdag d. 17.11: Designtænkning på individplan – redesign dit liv, dit lederskab, dine værdier
Tirsdag d. 24.11: Co-creation – at skabe sammen, fremtidens lederskab?                                                                            

Læg mærke til, at det er et samlet forløb du køber adgang til.

Det er ikke muligt kun at købe adgang til enkelte dage. Men bliver du forhindret i at deltage én af gangene, så tag kontakt til os. Så hjælper vi med, at du stadig kan følge med trods fravær. 

Programmet på dagene:

8.00-8.15 Forsyn dig med morgenmad og kaffe/the

8.15-9.00 Første del af indlæg

9.00-9.15 Kaffepause og networking.

9.15-10.00 Anden del af indlæg

Evt. frivillig networking

Hele forløbet koster 300 kr. plus moms. Din tilmelding er bindende.

Om DMJX - Kurser & Videreuddannelse 
DMJX Kurser og videreuddannelse gør ca. 1.200 kursister bedre til deres arbejde hvert år. Vi udbyder kurser inden for kommunikation, visuel kommunikation, journalistik og SoMe og har masser af events året igennem, som skal inspirere til at handle, skabe og gøre. Det vil vi anspore til gennem brainy breakfast, masterclasses, hackathons, co-labs og gå-hjem-møder. Tag endelig fat i os her, hvis du har en idé til et arrangement. Og kig nærmere på vores kursusudbud her.


Tilmeld dig DMJX-nyhedsbrev her, for at høre mere om arrangementer, der inspirerer dig til at gøre noget selv.