Niels Wilhelm Knudsen Quartet

17. Januar 2021, 15:00 - 17:30

Den helt rigtige kombination af spillere på et hold er afgørende for resultatet. Den rigtige kombination af evner og personligheder, af vildskab og skrøbelighed, jordforbindelse og søgen. I al beskedenhed besidder Niels Wilhelm Knudsen Quartet den helt rigtige kombination til at spille spændende, kreativ, fremadskuende og vedkommende Jazz.

Gruppen består af skarpe profiler fra den danske jazzscene, hver især stærke stemmer på deres instrument med klare holdninger om musikken. Gruppen udgav i 2018 albummet „Impulse!“, med originale kompositioner fra Knudsens hånd. Kvartetten har siden spillet rundt om i Danmark og er blevet taget rigtig godt imod. Ny musik er på vej og debuteres denne eftermiddag.

Niels Wilhelm Knudsen – Kontrabas                          

Thomas Hass - Tenorsax

Kathrine Windfeld – Klaver 

Michael Dalgas - Trommer



KONCERT & MAD
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag hjemmelavede, græske frikadeller, kartoffelsalat og en lækker salat.

Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 17.45 Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.30, og jeres madbillet refunderes IKKE, hvis I ikke er dukket op inden.

Vi åbner kl. 14, og køkkenet åbner 17.00.


Kære gæster
Pga. regeringens restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.

Det er desuden et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.

Jeg er som indehaver selvudnævnt Mama Covid Stringenza og overholder SAMTLIGE regler! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".

I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre.

Er I syge, må vi bede jer være ansvarlige og blive hjemme.

Vi beder jer spritte hænder af ved indgangsdøren og have jeres billetter klar på print eller telefon.

Vi beder jer desuden spritte hænder, inden I køber i baren.

Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!

Jazz bassist, komponist og koncert arrangør Niels Wilhelm Knudsen

Anbefalte events
Vil du ha flere eventer?

Meld deg på her for å få et samlet event-utvalg på e-post