Særomvisning: Antikke skulpturer flytter ind

23. Mai 2018, 17:00 - 18:00

SMK – Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København


I et pakhus ved Københavns havn finder du Den Kongelige Afstøbningssamling. Den indeholder over 2.000 gipsafstøbninger af filosoffer og græske og romerske guder. Pakhuset er lukket for offentligheden, men nu er 25 af de antikke skulpturer flyttet ind på SMK. Det er første gang siden 1966, at gipsafstøbningerne vender tilbage til SMK i så stort et antal.

Gipsafstøbningerne har ikke altid været populære. Men museet var nødt til at tage imod dem, for bag erhvervelsen stod tidens største kunstmæcen, Brygger Carl Jacobsen. Her var tanken, at man ville skabe et ”Folkeuniversitet” for klassisk dannelse og vestlig civilisationsforståelse, og at det danske publikum skulle skoles.

Få hele fortællingen og et sjældent indblik i kunsthistorien, når museumsinspektør Henrik Holm viser rundt blandt skulpturerne.

Efter særomvisningen byder SMK på et glas vin.

Godt at vide
Vi mødes ved "Mødestedet".
Har du årskort, så husk at medbringe det til scanningen af billetter. (Gratis ledsager-fordelen gælder kun regulær entré og er undtaget særlige arrangementer som disse.)

Voksen

160.00 DKK + 16.99 DKK gebyr


Ung

130.00 DKK + 14.74 DKK gebyr


Årskort

50.00 DKK + 8.74 DKK gebyr