Svaneborg Kardyb ft. Eline Hellerud Åsbakk (DK/NO)

28. Februar 2020, 21:00 - 23:00

Wagnersvej 19, 2450 København SV

Vinder af Danish Music Awards Jazz 2019 for Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Jazzkomponist. 

Svaneborg Kardyb

De to århusianske musikeres debutalbum “Knob” udkom d. 15. marts 2019 og er dansk dubjazz spillet på trommer og Würlitzer elklaver.

Det er minimalistisk musik med et luftigt, sfærisk udtryk, hvor elektronisk og akustisk lyd forenes, og hvor fængende melodier møder nordiske stemninger. Det er som at snuble ned ad bjerget Zen, få en ganerenser midt i menuen og opleve rastløshed blive tøjlet og ende beroligende.

Duoen vandt i april JazzDanmarks landsdækkende konkurrence for unge jazzmusikere - Jazzkonkurrencen 2019 og deres debutalbum, Knob, blev ugens album på P8 JAZZ - DR.

“Svaneborg Kardyb leverer smukke melodier, organiske overgange med en elektronisk vibe og en afdæmpet coolness. De præsenter os modigt for en minimalisme med et klart kunstnerisk overskud med et fantastisk og organisk groove og sammenspil, som var både elastisk og dynamisk.” – Jazzkonkurrence Juryen: Kat Jarby, Mikkel Grevsen, Makiko Hirabayashi

Duoen vandt ligeledes to Danish Music Awards Jazz 2019 for både Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Jazzkomponist.  

Eline Hellerud Åsbakk

Eline Hellerud Åsbakk er en ung og fremadstormende jazzsangerinde og sangskriver fra Tromsø, hvis nordnorske ophav tydeligt træder frem i hendes musik, der både henter inspiration fra et køligt skandinavisk jazzudtryk og norsk visetradition. Med minimalistiske tekster tager hun lytteren med udover havet og tilbage over sneklædte dale på en rejse, der emmer af rastløshed, usikkerhed og melankoli, men også humor, forårssol og optimisme.

Til denne koncert spiller trioen både Svaneborg Kardyb og Eline Hellerud Åsbakks musik.  

Koncerten er en del af Vinterjazz 2020

 

Entré: 80 kr. 

Dørene åbner kl. 20.00 // koncert kl. 21.00