Tilværelsen er et skuespil fuld af forklædninger

22. Oktober 2020, 19:00 - 20:30

Foredrag om William Shakespeare

Skinnet bedrager! Kronen er hul!! Slagord som disse løber som en rød tråd gennem Shakespeares forfatterskab. Verden er ofte fremstillet som en skueplads – tingene er ikke det de giver sig ud for at være. Maskeballet bliver en demaskering, hvor bedraget lige så ofte afslører et selvbedrag.

Skuespillet Hamlet (1603) er beretningen om en ung mand der vender tilbage til en verden, hvor alle naturlige relationer er sat ud af spil. En søn kan ikke tale med sin mor uden at det finder sted under overvågning. Overalt omkring sig ser hovedpersonen falskhed og forstillelse: ingen er det de giver sig ud for at være. Spillet om blændværker fortsætter i tragedierne King Lear (1608) og Macbeth (1623).

Kom på en shakespearesk rejse mod den totale desillusion, når  forsker Morten Dyssel en efterårsaften vil åbne op for den mest berømte af de 200 elizabethanske dramatikere – William Shakespeare!

Coverfoto Jette Ladegaard/Scanpix

Klassikerklubben Amager foregår i samarbejde mellem Sundby og Rodosvej biblioteker og litteraturforeningen amar:litt. Vi får støtte af Amager Øst Lokaludvalg.