Gå til hovedinnhold
Hjem Søk Likte Wallet
user cover image
Velg dato

Populær events

  • Er du en arrangør?

    Maksimer suksessen for ditt event med Billetto - billettplattformen som hjelper deg med å selge flere billetter, markedsføre, og spare tid.


  • Handle om

    Ledelse – mellem følelser, indsigt og væredygtighed

    Ledelse er et komplekst fænomen, som det ikke altid er nemt at sætte entydige ord på. Vi har alle mødt forskellige typer ledere; nogle inspirerende, der åbner døre og skaber muligheder, andre som fremkalder frustration eller en følelse af uretfærdighed. Uanset oplevelsen står det klart, at følelser spiller en væsentlig rolle, og at meget mere foregår under overfladen, end det der siges højt.

    Hos Mindcloud tror jeg på, at virksomheder har et ansvar for at gå foran og skabe et bæredygtigt samfund, hvor økonomisk forståelse og samfundsmæssig bevidsthed balanceres optimalt. Vi ønsker aktivt at bidrage til denne balance gennem en bevidst indsats i vores hverdag – både på arbejdspladsen, i familielivet og som borgere i samfundet. 

    Vi er konstant del af forskellige grupper og systemer, hvor det at forstå både bevidste og ubevidste mønstre kan gøre os bedre i stand til at gennemføre nødvendige forandringer. Men hvordan modner og implementerer organisationer bedst disse forandringsprocesser i hverdagen? En løbende, afbalanceret dosis af forandringer kan være svaret.

    Ledelse handler om meget mere end blot at "eksekvere strategien", holde fokus på mål og vise handlekraft. For at nå sine mål og skabe resultater gennem andre kræves først en dyb indsigt i sig selv og dernæst i menneskene omkring én. Kan man sige, at ledelse dermed også handler om livsanskuelse og balancen mellem ens egen helhed og den større helhed – hvad enten det gælder virksomheden, projektet eller medarbejderne?

    Det handler om bæredygtighed, men måske endnu mere om "væredygtighed": en dyb erkendelse af, hvem man er som leder, og hvordan man påvirker den gruppe og organisation, man er en del af. 

    Det er netop dette felt, Ayhan Gormez, ledelsesrådgiver og stifter af Mindcloud, udforsker i podcasten "Kaffe & Ledelse". Her sættes fokus på mennesket bag lederen – gennem nærværende samtaler, refleksioner og betragtninger over en kop kaffe med forskellige gæster. Emnerne varierer, men det er altid mødet mellem mennesker og samtalen, der skaber den virkelige indsigt.

    🎙 Podcast-vært: Ayhan Gormez
    🌐 www.mindcloud.dk

    Sosial deling