Handle om
OM OS
Casa di Rosa - Olive Oil, der ligger i Italien, i Montecchio i hjertet af Umbrien, ejes og drives af søstrene Ellen og Mette Lundqvist. Ellen har boet i Italien siden 2001 og har produceret olivenolie siden 2011. Mette bor i Roskilde i Danmark og står for lager, administration, regnskaber og SoMe.
OM CASA DI ROSA
Casa di Rosa er en koldpresset luksus Ekstrajomfruolivenolie af frugter udelukkende fra bjergene omkring Montecchio i Umbrien, fra de tre træsorter Leccino, Frantoio og Moraiolo.
Frugterne plukkes hvert år i oktober/november og træerne høstes primært ved håndkraft. Frugterne afleveres til presning på den lokale mølle indenfor 12 timer. Den tidlige høst og den hurtige levering til møllen gør at frugterne har et højt indhold af sunde polyfenoler.
Smag og farve kan variere meget fra år til år og afhænger af hvilke træsorter, der giver den største høst. Nogle år er smagen mild og rund, andre år kan smagen have noter af peber og farven varier fra stærkt grøn til gul.
Når man taler om Ekstra Jomfruolivenolie, så taler man om årets høst, ligesom man med vin taler om vinstok og årgang.”
HVAD DRIVER OS
Kvalitet og ærlighed. Vi ønsker at være med til at formidle viden om olivenolie, og i særdeleshed Italiensk olivenolie. Som priserne går op på olivenolie øges svindlen, så det er vigtigere end nogensinde at vide noget om hvad en god olivenolie er og det arbejde der ligger bag.