Ms. Dynamite, Lucy Love, Linkoban

Nov 09 2012 20:00 - 22:00

Den Grå Hal, Den Grå Hal, Christiania, Refshalevej 2, 1432 København K


Superbillion Records er stolte af at præsentere trippelkoncert i Den Grå Hal, med henholdsvis Ms. Dynamite, Lucy Love og Linkoban.

 

Den legendariske rapper og sangerinde Ms. Dynamite, som står bag klub-klassikere som Booo og Dy-na-mi-tee samt nyere bangers som Neva Soft og Wile Out, optræder for første gang i Danmark. Ms. Dynamite har modtaget den præstigefulde Mercury Music Prize, samt to BRIT awards, og er uden tvivl den mest succesrige kvindelige rapper i Storbritannien nogensinde. Gennem årene har hun arbejdet sammen med nogle af de største navne indenfor basmusik som f.eks. Magnetic Man, Major Lazer, Zinc, Sticky, Shy FX, Redlight og Labrinth, og har været en del af gruppen So Solid Crew.

 

Lucy Love giver, efter en tids pause fra turnélivet, sit eneste offentlige show i 2012, og spiller for første gang i København siden den udsolgte og roste koncert i Store VEGA sidste år. Lucy lover at byde på nyt, endnu ikke udgivet, materiale. Med sig på scenen hiver hun dansekollektivet Werkaholics.

 

Det spirende navn Linkoban, som allerede bl.a. har nået at spille, og blive bandlyst, i Kina, samt lavet succes på årets Roskilde Festival og turneret i England, fyrer op for et energisk show sammen med sit band og sine dansere.

 

Aftenens vært bliver JG, der sammen med 2000F sørger for rim og bas mellem koncerterne.

 

Det hele bliver sluttet af med et set fra en af Danmarks største og mest erfarne DJs Phase 5 aka Fase De Cinco.

 

Superbillion Records er Lucy Loves og producer Yo Akims eget label. Udover dem selv, så udgiver de p.t. Linkoban. Der arbejdes i øjeblikket på et Superbillion mixtape som forventes færdigt en gang før d. 9. November.


www.facebook.com/superbillionrecords


www.facebook.com/msdynamiteofficial

www.twitter.com/ms_dynamite

www.youtube.com/msdynamitetv


www.facebook.com/lucylovemc

www.youtube.com/lucylovemc

www.twitter.com/lucylovemc

www.lucylove.dk


www.facebook.com/linkoban

www.youtube.com/linkoban

Billet 1

Not Available


You may also be charged a transaction fee at a rate determined by your card type