Logga in / Skapa konto

6 retters julefrokost hos Gro Spiseri kl. 18.30

7 dec 2017 18:30 - 23:00

ØsterGRO, Æbeløgade 4, 2100 København


Få en uforglemmelig juleoplevelse på Danmarks første tagfarm

Kom i sand julestemning med dine bedste kollegaer, venneflokken eller hele familien, når vi i Gro Spiseri byder op til en hyggelig og anderledes julefrokostoplevelse på Danmarks første tagfarm.

Højt hævet over byens travlhed, mageligt placeret om langbordet i det lune drivhus med udsigt over tagfarmens vinterlandskab, lover vi jer en madoplevelse, der flirter med juletraditionerne, og samtidig adskiller sig fra mormors traditionelle retter.

Vores gode kokke centrerer menuen om råvarer, som du kender fra det danske julebord, men tilbereder, sammensætter og anretter maden med personligt præg og islæt af moderne gastronomi. Du får altså ikke en traditionel julefrokost, men en velsmagende og spændende madoplevelse med julen for øje.

6-retters julemenu inkl. velkomst-glögg og 2 snaps under middagen - 675 kr.
Drikkevarer kan tilkøbes på aftenen, hvor vi vil byde på gode naturvine, øl og hjemmebryggede drikke - der også vil være gode alternativer til alkohol.

Vi har åbent for julefrokost fra slut november til januar både torsdag, fredag og lørdag kl. 18.30 - og lørdag og søndag kl. 12.30.

Gør os opmærksomme på eventuelle præferencer (vegetar el. lign) og allergier, du måtte have, så vi kan tilpasse dine retter efter det.

Du finder os på Æbeløgade 4, ind i gården og op ad vindeltrappen.

Vi glæder os til at se Jer til ægte julehygge!

Forventningsfulde og hjertelige julehilsner
GRO Spiseri