Vores tid er præget af kriser og vaklende tillid til det politiske system. I 2008 brød finanskrisen løs og ødelagde troen på, at økonomiske kriser hørte fortiden til. Den var næppe ovre, før nye kriser dukkede op. I 2015 brød Europas ydre grænser sammen, da flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, sammen med økonomiske migranter fra andre dele af Mellemøsten og Afrika, strømmede ind i Europa. Migrantkrisen styrkede en allerede udbredt mistillid til det politiske establishment rundt omkring i Europa. Derved blev den også til en politisk krise.

Et udtryk for denne krise er den folkelige revolte mod de gamle centrum-venstre- og centrum-højre-partier, der er fejet over Vesten. Om det drejer sig om Syriza i Grækenland, Podemos i Spanien, AfD i Tyskland, Trump i USA – og så videre – er luften tyk af opgør. Centrum-højre og centrum-venstre er tydeligt splittede i deres reaktion. Længere ude på fløjene støber intellektuelle og aktivister plovjern om til sværd.

Denne krisestemning og de spørgsmål, den rejser, er udgangspunktet for Årsskriftet Critiques årskonference i 2018. Vi spørger, hvad udsigterne er for ”systemet”, og om tiden er inde til systemforsvar eller systemkritik, om de to kan forenes og hvordan konservatismen i det hele taget skal stille sig i vores opbrudstid.