Birgitte Soojin & Søren Gemmer

8 jul 2016 21:00 - 23:00

Christianshavns Færgecafé, Strandgade 50, 1401 København


Birgitte Soojin / Søren Gemmer Duo spiller en eklusiv koncert på Færgecaféen under CJF ‘16. De to er samlet om gnistrende, sjælfulde fortolkninger af Cole Porters sange, over obskure ukendt perler fra Ella & Louises katalog, til den skæve popsang eller to i en opfølger, til sidste års intense aften på Christianshavns nye sted for live jazz.

Den norske, anmelderroste sangerinde Birgitte Soojin forlod teologistudiet efter fem år på Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun kastede sig frygtløst ind på den danske jazzscene med stor kritikerjubel i forbindelse med hendes debut “Hi-Lo” i 2011. Albumet blev nomineret til en Danish Music Award for årets bedste vokaljazz-udgivelse, i samme kategori som bla. Cæcilie Nordby og Hanne Boel. Hun har arbejdet de sidste tre år med de amerikanske negro-spirituals og Elvis Presley, og det er dokumenteret på de to albums ‘Swing Low’ og ‘Put The Blame On Me / Soojin Sings Elvis’, som Kjeld Frandsen gav hhv. fire og fem stjerner i Berlingske.

Søren Gemmer har i de senere år etableret sig som en markant personlig stemme på den danske jazzscene. Han har senest kunnet opleves sammen med amerikansk/israelske guitarist Gilad Hekselman, med DR Big Band ved Palle Mikkelborgs 75-års fødselsdagskoncert i DRs Koncertsal og med trioen Reverse, hvis samarbejde med nationalikonet, filmskaber og digteren, Jørgen Leth, har trukket fulde huse på spillesteder i hele landet, inklusiv intet mindre end fem udsolgte aftener på Copenhagen Jazz House.
Gemmer blev nomineret til en DMA som ‘Årets Nye Danske Jazznavn’ i 2013 og Ivan Rod fra Gaffa konkluderede i sin anmeldelse af debutalbummet, ‘At First’; 'en uhyre godt gennemarbejdet sag, der kunstnerisk set har potentialet til et internationalt gennembrud’ og Niels Overgård fra Jazznyt bemærkede om opfølgeren; 'Søren Gemmers 'The Lark' er et meget stærkt og anbefalelsesværdigt album. Et album der bygger videre på debutalbummet og alligevel formår at fremstå som noget nyt og andet.’

Billet

Stängd