Deliberativt demokrati
Invitation til særarrangement om demokrati-innovation og borgerinddragelse
Verden befinder sig i en voksende demokratisk krise - der ikke kender grænser. På samme tid vokser en ny bølge af demokratisk nytænkning og innovation frem verden over, der puster fornyet liv i vores demokratiske fællesskaber og inspirerer stadig flere til at gentænke måden vi designer meningsfulde rammer om vores liv.
Den nye deliberative bølge har ramt Danmark og du er inviteret til dette særarrangement, hvor demokratiets nye værktøjskasse bliver præsenteret og debatteret. Det sker i et samarbejde mellem WE DO DEMOCRACY, DIPD - Dansk Institut for Partier og Demokrati, Dansk Arkitektur Center og OECD.
Politikere, beslutningstagere, embedsværk, eksperter og borgere har brug for nye meningsfulde beslutnings- og deltagelsesmetoder, hvor flere borgere aktivt bidrager til de komplekse løsninger. Citizens Assemblies har fået international opmærksomhed som modsvar til demokratiets krise. Herhjemme har København, Albertslund og Rudersdal taget metoden til sig med fokus på bl.a. byudvikling, bæredygtighed og verdensmål.
Keynote
Claudia Chwalisz, OECD Open Governance, lancerer for første gang på dansk grund rapporten ‘Innovative Citizen Participation and New Democratic Institutions: Catching the Deliberative Wave’
Deliberativt demokrati
Deliberativt demokrati er et deltagelsesbaseret demokratiformat, der bygger på repræsentativ lodtrækning og kollektiv intelligens. Formatet sikrer, at et bredt udsnit af borgerne bliver inviteret med i de demokratiske handlinger og bidrager med anbefalinger til aktuelle og komplekse udfordringer. Det deliberative demokrati styrker og supplerer det repræsentative demokrati og indeholder en vifte af deltagelsesformater som bl.a. borgersamlinger, borgerting, borgerpaneler og borgerbudgetter.
Program
15.00: Dørene åbnes – kaffe og deltagerregistrering
15.30: Velkomst v. Kent Martinussen, CEO i Dansk Arkitektur Center og Johan Galster, We Do Democracy
15.40: Lancering af OECDs principper for Citizens Assemblies v. Claudia Chwalisz, OECD Open Governance (online talk)
16.00: Deliberativt demokrati i et historisk perspektiv v. Christoph Ellersgaard, Tæm Eliten/CBS
16.15: Borgersamlinger – danske og internationale eksempler v. Zakia Elvang, We Do Democracy
16.40: Pause
16.50: Paneldebat – Hvordan kan borgersamlinger bidrage til udviklingen af det danske demokrati?
- Formand for Teknik og miljøudvalget Court Møller, Rudersdal Kommune
- Direktør for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse Elisabeth Wolstrup, Albertslund Kommune
- Specialkonsulent Lene Bjerg Kristensen, Byens udvikling, Københavns Kommune
- Bestyrelsesformand for DIPD og MF Kasper Sand Kjær (S)
- Christian Fromberg, Den Grønne Studenter Bevægelse
17.20: Lancering af det danske deliberative løfte v. Johan Galster, We Do Democracy
17.30: Tak for i dag
Arrangementet henvender sig til alle, der interesserer sig for deltagelse, demokrati- og velfærdsudvikling indenfor staten, kommuner og bystrategisk udvikling. Arrangementet er et samarbejde mellem: Dansk Arkitektur Center, DIPD, OECD og WE DO DEMOCRACY
NB! Dele af arrangementet er på engelsk.
Nåede du ikke at få billet – eller vil du hellere følge med online, vil arrangementet også blive livestreamet her. Det kræver ingen billet.
Deliberativt demokrati
Andra event från arrangören
Andra events i samma kategori
Rekommenderade events
Vill du gå på fler events?
Registrera dig för att få handplockade events direkt till din mail.