DM i Hyggebold 2020 - Aarhus

4 jul 2020 10:00 - 5 jul 2020 00:30

IF Lyseng Fodbold, Lysengvej 1A, 8270 Højbjerg

*Corona Update

Vi planlægger stadig at afholde vores arrangement d. 4 juli. Vi følger situationen nøje og er løbende i dialog med relevante myndigheder. Ved aflysning vil alle billetter blive refunderet. Få de seneste informationer på vores Facebook side.

11 år i træk!

DM i Hyggebold er tilbage for 11’ende gang – og opbakningen bliver kun større og større!

Til dem som ikke kender til DM i Hyggebold, så er det kort fortalt – årets fedeste fodboldfestival!

Med omkring 60 herlige hold, spilles der den sjoveste fodboldturnering uden lige. Første kamp skydes i gang kl. 10.00, hvorefter dagen byder på masser af mål, fede finter, gode kammerater og øl i lange baner. Udover fodboldturneringen sker der også en masse andet sjov; der vil i traditionens tro blive afholdt DM i Straffespark, samtidig med at vi stiller en masse andet legetøj til rådighed hele dagen.

Når hele hurlumhejet er overstået, står aftenen på en lækker grill-buffet efterfulgt af den berygtede teltfest. Teltfesten fortsætter indtil kl. 00.30, hvorefter busser står klar til at transportere folket videre til after-party i Århus midtby.


VÆRD AT VIDE-INFO:

- Vi spiller efter almindelige fodboldregler - dog uden offside.

- Vi spiller på 7-mands mål

- Kampvarighed 2 x 8 min + 1 minuts pause i halvlegen.

- Der må maks. være 8 mand på et hold.

- Fem spillere på banen ad gangen.

- Hattrick giver ”tvangs udskiftning” resten af kampen i Hygge- og Haverækken.

FORKLARING PÅ RÆKKERNE:

Herrerækken
Forklaring: Den "seriøse" turnering kun for herrehold
Niveau: Fra serie 3 og op efter

Damerækken
Forklaring: Vores eneste turnering kun for damer
Niveau: For alle

Hyggerækken
Forklaring: Den gode gamle Hyggerække i nyt format - Nu KUN for herrer!
Niveau: Fra serie 4 og ned.

Haverækken (Mix): 
Forklaring: Mixhold - I denne række må man tilmelde sig som rent herrehold, damehold eller mixhold. Reglerne er dog som følgende:
Niveau: Herrer - Må maks. have spillet serie 5.
Niveau: Damer - Må maks. have spillet serie 1

DET KEDELIGE:

- Sidste mulige tilmelding er d. 19. juni, kl. 23.59

- Der er begrænset pladser til turneringen. I kan dog blive skrevet på ventelisten ved at sende en mail til kontakt@dmihyggebold.dk, hvis den ønskede række er udsolgt.

- Af planlægningsmæssige årsager er alle tilmeldinger bindende, pengene kan ikke refunderes.

- Egne drikkevarer må ikke medbringes - til gengæld får I billige priser i baren.

- Billetten skal fremvises ved afhentning af velkomstkuvert enten printet, på Billetto's app eller på telefonen.

- Billetten inkluderer 8 spillere, grillbuffet, teltfest om aftenen samt busbillet (hvis bestilles).

- OBS! Er du tilskuere og ønsker at deltage i buffet og teltfest, så skal du købe en ”Teltfest + Mad” billet.

- Husk at skrive jeres holdnavn som navn ved tilmeldingen, I kan ændre det efterfølgende ved at sende en mail til kontakt@dmihyggebold.dk

Ved spørgsmål, kontakt os på:

kontakt@dmihyggebold.dk eller find os på Facebook: https://www.facebook.com/hyggebold

MÅ PULSEN VÆRE LAV OG HYGGEN HØJ!

Early-Bird - Herrerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 mand 1.395,00 DKK + 69,00 DKK avgift
Early-Bird - Damerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 damer 1.395,00 DKK + 69,00 DKK avgift
Early-Bird - Hyggerækken (næstbedste række) Inkl. grillbuffet til 8 mand 1.395,00 DKK + 69,00 DKK avgift
Early-Bird - Haverækken (mix rækken) Inkl. grillbuffet til 8 mand 1.395,00 DKK + 69,00 DKK avgift
Normal-Bird - Herrerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Normal-Bird - Damerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 damer Kommer snart
Normal-Bird - Hyggerækken (næstbedste række) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Normal-Bird - Haverækken (mix rækken) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Late-Bird - Herrerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Late-Bird - Damerækken (seriøse række) Inkl. grillbuffet til 8 damer Kommer snart
Late-Bird - Hyggerækken (næstbedste række) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Late-Bird - Haverækken (mix rækken) Inkl. grillbuffet til 8 mand Kommer snart
Grillbuffet + Teltfest 120,00 DKK + 13,99 DKK avgift
Bus ind til byen (Gratis) Gratis