DIGTERNE DØR, MEN LIDENSKABEN LEVER I DERES DIGTE

Er du nyforelsket eller trænger du til at blive det, eller har du bare lyst til at høre noget smukt om stærke erotiske følelser og sansninger, så følg med gadedigteren Christian Kronman på versefødder ud mellem digtergravene på Assistens.

Christian Kronman tog sin uddannelse som recitator i den hårdeste af alle skoler, da han – vejledt af skuespilleren Bent Conradi – stod inde ved foden af Rundetårn hver lørdag i fem år og udråbte egne og andres digte til de forbipasserende.

I de mere end 20 år, han nu har vist rundt på Assistens, har fortællingen været fremherskende. Men på denne her vandring med den erotiske kærligheds gud, Eros, er han tilbage i det oprindelige koncept, sådan som den daværende leder af det hedengangne Kulturcentret Assistens definerede det: ”Det er jo gadedigteren inde fra Rundetårn, der er genopstået herude på Assistens sammen med alle de andre digtere. Du låner dem din stemme, mod at de låner dig deres vers.”

Der er både inderlige og humoristiske, stærkt sansede, elegante og smertefulde digte iblandt, som fx Dan Turèlls ”Din krop sovende”, Ludvig Bødtchers ”Da jeg var syg”, Viggo Stuckenbergs ”Elskov”, Vita Andersens ”Jeg er ikke komtesse”, Lean Nielsens ”Dine fine sanser”, Michael Strunges ”Drift”, H. C. Andersens ”I afrikanerbyen” og – selvfølgelig! – Jens August Schades ”Åbenbaring” og (hvis stemningen er til det, og sprogpolitiet holder fri) også et par af hans Kællingedigte.

Primære foto: Michael Svennevig