Familiekoncert med Channe Nussbaum Kvartet

31 okt 2020 13:00 - 14:00

Byens bedste klezmer-fest!

Channe Nussbaum har samlet tre af sine yndlingsmusikere fra klezmerorkestrene Trio Klezmer og Klezmofobia til en koncert for børn og barnlige sjæle. Der bliver spillet violin, klarinet og harmonika, sunget på et mystisk sprog (yiddish), der kalder på glæde og de store følelser. Koncerten varer 60 min. og både far og mor og bedsteforældre kan med deres børn og børnebørn klappe i takt, synge med og måske danse en, til lejligheden, coronasikker kædedans. Man kan også bare slappe af og nyde tonerne fra den jødisk-østeuropæiske spillemandstradition. Kvartetten er kendte for deres fantastiske koncerter og har flere gange fyldt spillesteder rundt i landet. Nu rammer de KIB med deres fandenivoldske blanding af klezmer, østeuropæisk roots og flabet powerpolka.
Medvirkende: Channe Nussbaum, vokal, Mette Smidl, violin, Bjarke Kolerus, klarinet, Øyvind Ougaard, Harmonika