Fremvirkes Fredagsbar og debat med Jesper Jespersen

30 okt 2020 16:30 - 18:00

Verden er i opbrud, men vores økonomiske modeller består - eller gør de? Der er efterhånden så mange symptomer på fejl og mangler, at det må være åbenlyst, at vi bliver nødt til at udvikle en ny forståelse af økonomien, der svarer til vores udfordringer og muligheder i det 21. århundrede. - Lad os bare nævne problemer som klimaforandringer, truet biodiversitet, ressource-ubalancer, overvågningskapitalisme, globalisering af de finansielle markeder o.s.v.

Det er ikke nemt at finde radikalt nye bud på økonomisk tænkning, men vi har fundet stærke tænkere, som vi har inviteret til filosofisk ping-pong med Fremvirkes egen husfilosof Lene Andersen. I samarbejde med Rytmisk Center er vi derfor stolte af at kunne præsentere

Fremvirkes Fredagsbar og Debat: Fremtidens Økonomi II - Cirkulær, bæredygtig økonomi - kan det fungere?
Filosofisk ping-pong mellem Lene Andersen og Jesper Jespersen.

Billetter 50 kr.

Ud over stof til eftertanke er der altid billige barpriser (kontant og MobilePay) samt en snack inkluderet i prisen.

Fredagsbaren afholdes i et nyt samarbejde med Rytmisk Center og finder sted i salen Luna hos Rytmisk Center; Vesterbrogade 107E, 1620 København V

---

Jesper Jespersen, dr.scient.adm og professor emeritus i økonomi. Som professor var Jesper Jespersen en af Danmarks mest anerkendte forskere, som emeritus er han begyndt at udfordre den økonomiske konsensus.

Lene Andersen, civiløkonom (HA), futurist og medlem af the Club of Rome. Lene Andersen har skrevet 17 bøger om samspillet mellem teknologisk udvikling, magt, kultur og samfund.

Vært: Jens Christian Madsen

Fortæl på Facebook at du deltager - klik her.

Vill du gå på fler events?

Registrera dig för att få handplockade events direkt till din mail.