På øen St. Croix i byen Christiansted stod der i foråret 2012 et skilt skrevet på dansk: ”Vi har generobret øerne.”

Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved første øjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi – rejsebureauet – har generobret et vigtigt turistmål. Men dette vi peger også tilbage på en anden historie, nemlig historien om slaveriet på de vestindiske øer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien.

Langtidseffekterne af mere end hundrede års europæisk kolonitid viser sig også den dag i dag på Jomfruøerne. Øerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrøbelig økonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhændelse af øerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.

Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket på vidt forskellige måder i Danmark og på Jomfruøerne. Den sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifølge Astrid Nonbo Andersen længe abonneret på forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en særlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene.

Bogen er et vigtigt indlæg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie – en forståelse der også trækker tråde til Danmarks nutidige rolle i Rigsfælleskabet med Grønland og Færøerne.