Logga in / Skapa konto

KMD Cup (Udsolgt)

12 jan 2018 19:00 - 22:30

Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby


NYT INDENDØRSSTÆVNE SKYDER FODBOLDÅRET 2018 IND

Brøndby IF, AGF, OB og AaB er med Viasat gået sammen om at udvikle et indendørsstævne-koncept, som over de næste fire år på skift skal besøge Brøndby, Aarhus, Odense og Ålborg. Det første stævne finder sted fredag den 12. januar 2018 i Brøndby Hallen, hvor Danmarks største it-virksomhed, KMD, vil være hovedsponsor. Indendørsstævnet i Brøndby Hallen er navngivet KMD Cup og bliver vist live på TV3+.

De fire traditionsrige Alka Superliga-klubber får i Brøndby Hallen selskab af Frem og Næstved fra 2. division, når der 12. januar skal kæmpes om pokalen i KMD Cups herrerække. Alle hold i KMD Cup har forpligtet sig til at sende en række profiler i aktion, så der er lagt op til et brag af en fodboldaften for de 4.300 tilskuere, der er plads til i Brøndby Hallen.

Det er dog ikke kun på herresiden, at Brøndby er repræsenteret. Der vil også være en trekantsturnering for tre kvindehold, hvor Brøndbyernes IF skal op imod Fortuna Hjørring og et EM13 hold bestående af tidligere landsholdsspillere. Og som et ekstra krydderi, vil der til stævnet også blive spillet en showkamp, hvor udvalgte EM92 stjerner og Brøndby-koryfæer skal dyste mod et hold bestående af politikere og kendte danskere.

Du kan læse meget mere om KMD Cup på www.brondby.com.

Billetinfo:

Der vil til stævnet være allokeret bestemte sektioner, til de deltagende holds fans. Nedenfor kan du se hvilken sektion dit holds fans, holder til i.

Kørestolsplads: D

Neutrale fans: A, D, F, H, J, T og X.

Brøndby-fans: K, K2, M, N, P, Q, S, U og U2.

AaB-fans: V.

AGF-fans: G.

OB-fans: E.

Frem-fans: Y og Z

Næstved-fans: Æ


Ekstra pladser:

De fleste sektioner er nu udsolgt. Der er dog blevet frigivet nogle sæder i et par sektioner. Disse pladser kan findes via dette event: https://billetto.dk/e/kmd-cup-2018-ekstra-pladser-...


Ved spørgsmål rettes henvendelse til billetter@brondby.com