Et udtømt land. Golde marker, gnavende sult og hule øjne.
Volsung kiggede på sine mænd. De havde intet fået at spise i flere dage nu. “Shar Gorak”, deres leder, havde folk ude og lede efter nye områder. Det var bare ved at være for sent. Der måtte snart skulle vælges en ny “Shar”.
Ingen af folkene var vendt tilbage med nyt endnu. Kun et sted, “Skovpasset” var der meldinger fra. Snart måtte de begynde deres vandring og håbe på, at det ikke var for sent.
Den usynlige fjende ville snart indhente dem hvis ikke de ville finde et sted til stammerne.
Skovpassets beboere vil give dem plads, eller de må gøre som de havde gjort før. Som i de gamle dage hvor der blev lyttet til shamanerne. “Lyt til naturen og lær af den. Bøj en gren til et formål men knæk den ikke. Træn et dyr så det adlyder men ikke så det flygter. Tænd ilden så den giver varme og lys, men ikke så den brænder dig”. Det var efter disse ord orkerne skulle leve!
Men nu var det andre tider. Tider hvor nødvendigheden pressede både krigere, spejdere, og selv shamaner, til at marchere for riget og for deres fælles overlevelse. Tider hvor krigen ville komme til Skovpasset!

Mere info på www.lv-live.dk