Logga in / Skapa konto

Mobileværksted – kun for voksne!

2 dec 2017 13:00 - 16:00

Dansk Arkitektur Center (Salen), Strandgade 27B, 1401 København K


Tag en ven eller veninde under armen og skru op for kreativiteten, når Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kinetic Mobiles Copenhagen, inviterer til juleværksted - for første gang KUN for voksne. Vi laver juleinspirerede mobiler - til dit hjem, eller til én som står dig nær.


Kinetic Mobiles Copenhagen er specialiseret i at designe og samle bevægelige mobiler. Den lille designvirksomhed, består af designerne Stine Bloch Tranekjær og Kenneth Gyde Poulsen, som fra deres værksted på Amager, siden 2015 har produceret de håndlavede mobiler.

Sammen med Kinetic Mobiles Copenhagen inviterer DAC indenfor til et juleværksted, som danner rammen om et mini-kursus ud i kunsten at skabe en mobile. Du laver selv din egen mobile, og tager den med dig hjem efter workshoppen.

Som en hængende skulptur, placerer mobilen sig et sted mellem kunst og arkitektur, når den ved hjælp af former, farver og komposition forholder sig til rummet omkring den. Nøje afstemte balancepunkter, berøring og luftstrømme er med til at sætte mobilen i bevægelse. Inspirationen til mobilerne stammer blandt andet fra den anerkendte amerikanske skulptør Alexander Calder, som er ophavsmanden til den modernistiske mobile.

DAC stiller materialer og værktøj til rådighed samt kyndig vejledning fra Kinetic Mobiles Copenhagen og DACs arkitekt- og designuddannede undervisere og sikrer at du kommer vel i mål med netop din mobile.

Billetten dækker over materialer til én mobile – uagtet om du laver den alene, sammen med en ven eller I er fem til at designe og samle.

Vi glæder os til at tage imod i vores hyggelige pakhus – og lover gennemført julestemning og hygge.


Detter arrangement bliver også holdt:

Den 9. december

Den 17. december

Entré (1-10) personer

Stängd