Natten - en dunkel byvandring

30 sep 2020 19:00 - 20:40

Tag med på en tidsrejse tilbage til første halvdel af 1800-tallet og oplev den frygtede københavnske nat, som den blev oplevet af byens borgere for et par menneskealdre siden.Natten har altid fascineret – og skræmt. I mørket kunne hvem (og hvad-) som helst ligge på lur. Borgerne frygtede den, myndighederne måske endnu mere, for hvem ved hvilke ugerninger, drengestreger eller oprørske handlinger der kunne finde sted.
På turen gennem den københavnske nat (i skumringstimerne) har du hele to guider til at passe på dig. Erik Nicolaisen Høy (Politivennen) og Mads Kristian Mikkelsen.

Mødested: Trappen foran Byretten, Nytorv 25.

Varighed: ca. 1½ time.

Spændende og utraditionelle byvandringer, røverhistorier, foredrag og formidling. Vi elsker den gode historie, ikke mindst historien om København og dens indbyggere gennem tiderne. Kontakt os, hvis du er på jagt efter noget helt særligt.