Omvisning i DACs udstillinger: Utzon & Arup

DAC i BLOX /DAC in BLOX, Bryghuspladsen 10, 1473 København K


Tag med på en omvisning, hvor du møder to af de største danske pionerer i arkitekturens verden: ingeniøren Ove Arup og arkitekten Jørn Utzon. Til fælles skabte de det ikoniske Sydney Opera House. Hver torsdag giver DAC dig en omvisning i hovedudstillingen ’OVE- Ove Arup and the Philosophy of Total Design’ og som en ekstra bonus får du samtidig en omvisning i udstillingen ’Horisont’, der går tæt på Jørn Utzons rejser og inspiration fra hele verden.

Ove Arup står bag bl.a. Centre Pompidou og Sydney Opera House, og han er blevet kaldt den mest indflydelsesrige ingeniør i det 20. århundrede. På omvisningen får du både en generel introduktion til udstillingen og så dykker vi ned i de mange prototyper, lydinstallationer, modeller, film og interaktive installationer. Lær Ove Arup bedre at kende og få et helt særligt indblik i hans mange ideer, og hvordan han kombinerede ingeniørkunst, filosofi og arkitektur.

I DACs andet udstillingsrum, Guldgalleriet, fejrer vi 100-året for den danske stjernearkitekt Jørn Utzon. Udstillingen ”Horisont” viser Utzons mange rejser verden over, og hvordan han hentede inspiration fra fremmede og lokale kulturer til at skabe vidunderligt arkitektur til mennesker.

Sammen viser de to udstillinger de største arkitektoniske mesterværker fra det 20. Århundrede, set fra to forskellige perspektiver: Ingeniørens og arkitektens – og hvordan magi opstår i parløbet.

Med en guidet omvisning får du indsigt i de to udstillinger og deres tematikker samt historierne bag udstillingerne, og så får du mulighed for at stille spørgsmål til vores guider!

Omvisningen varer 55 min. og inkluderer entre til DACs udstillinger og DAC Café.

Med i prisen får du:

  • En omvisning i DACs to udstillinger sammen med et begrænset antal andre gæster
  • Adgang til DAC Café og tagterrasserne
  • Mulighed for selv at gå på opdagelse i DACs to udstillinger efter omvisningen

Guidet omvisning i ’Utzon & Arup’, inkl. entre til DAC

160,00 DKK + 6,00 DKK avgift


Pris for Årskortholdere: Guidet omvisning i ’Utzon & Arup’

50,00 DKK + 6,00 DKK avgift