REFLEX LYD #1: Mød cellist og cyklist Ida Riegels til en intimkoncert med fortælling i Kunstsiloen i Dragør

15 nov 2020 14:30 - 16:00

Ida Riegels spiller på en cello hun selv har designet og bygget, og til koncerten opfører hun et udvalg af egne værker. I foråret 2020 vandt hun meget fortjent DR´s P2 pris “Årest Ildsjæl” for sit alsidige musikalske virke.

Ida Riegels er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har turneret i både USA, Indien, Bhutan, Thailand, Japan og mange andre steder. Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist med turnéer på tusindvis af kilometer i både ind og udland med musik hun har komponeret specielt til sin hjemmebyggede cello: "Noget af det der fascinerer mig ved at rejse med min cello, er oplevelsen af at afstanden mellem mennesker forsvinder gennem musikken. Der opstår en fælles forståelse, selv når man ikke taler samme sprog. Ofte bruger jeg min cello som en slags musikalsk dagbog når jeg er på tur, og på den måde handler mine kompositioner om ting jeg har oplevet, der har fascineret mig eller fået mig til at undres."

REFLEX LYD er low-fi intimkoncerter og foredrag kurateret af REFLEKSIONER.

REFLEX LYD performes af professionelle kunstnere, musikere og lydforskere, og repertoiret spænder over klassiske nykompositioner, akkustiske og instrumentale lyduniverser samt lydkunst. Koncerten med Ida Riegels er første del. Anden del finder sted i 2021. 

REFLEX LYD er støttet af Dragør Kommune.

COVID-19: Til koncerten vil der være et begrænset antal siddende gæster. Rummet luftes ud før koncerten, stole afsprittes før og efter brug ligesom håndsprit vil være til rådighed. HUSK at bære mundbind når du ankommer og når du står og går inde i bygningen.

Nätverk