Thomas Buttenschøn (solo) - Doin' My Drugs. (Support: Esben Svane)

15 sep 2020 20:00 - 22:00

Biljetter 170,00 DKK

Bjud in vänner

OBS: Ny koncertdato. Koncerten er flyttet fra 2. april til 15. september. Købte billetter er gyldige til den nye koncertdato. For refusion kontakt mail: cw6w@kk.dk.

Den dansk/zambiske singer-songwriter Thomas Buttenschøn melder sig med sit nye album Doin' My Drugs ind i kampen for at bruge musik til mere end bare underholdning.

"I 2012, året efter min ældste søn var blevet født, startede jeg en rejse. En rejse der har været hård, og som langt fra er færdig endnu. Jeg besluttede mig for, at jeg ville fortælle min historie egen historie. En historie om aids, død, håb og kærlighed. Jeg mistede begge mine forældre alt for tidligt, og var selv ekstremt heldig, at overleve indtil medicinen kom.

I dag kan jeg ikke overføre virus, fordi jeg er velbehandlet. Begge mine børn er sunde og raske. De er ikke smittede, fordi jeg smitter ikke. Den er den historie jeg gerne vil fortælle. Jeg vil være med til at oplyse, og give håb til de store dele af verden, som endnu ikke ved, at hiv ikke er en dødsdom, men det er noget vi kan nedkæmpe i fællesskab. Men der er
desværre rigtig lang vej endnu.

Jeg tror på at Hiv kan udryddes globalt. Men det er en sej og opslidende kamp, fordi der er så meget uvidenhed og tabuisering om netop dén her lortesygdom.

Koncerten Doin´ My Drugs vil følge i samme spor som mine tidligere solokoncerter og jeg glæder mig til at møde jer."

Albummet Doin' My Drugs udkommer i starten af 2020 og akkompagneres af en forårsturné. Doin' My Drugs er også titlen på en dokumentarfilm lavet af filminstruktøren Tyler Q. Rosen, der har fulgt Thomas Buttenschön i en årrække. Filmen havde premiere under CPH:DOX i 2019. 

Koncerter, foredrag, teater, stand-up, workshops, værksteder, messer, markeder, foreningsliv og lokaler til messer, markeder og meget andet. Pilegården hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.