Workshop: Bobler og pasteller
Om arrangementet
Pastelkridtet var en af Anna Anchers foretrukne teknikker. I aften kan du få kridt på fingrene, mens vi hører musik og drikker bobler – nøjagtig som de gjorde i Skagen.
Der er plads til max 12 deltagere på holdet. Vi byder på et glas bobler eller juice, og vores huskunstner instruerer og hjælper dig på vej.
Godt at vide
Tid: Kl. 17.45-18.40 og 18.50-19.45
Sted: Skulpturgaden på SMK
Billet: 30 kr. Gratis med SMK Årskort.
Arrangementet er en del af SMK Onsdag og støttet af Bikubenfonden.
Om SMK Onsdag
Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på en særlig overraskelse i form af eksempelvis koncertomvisninger, ballet og workshops.
Om udstillingen
"I hendes malerier fandtes noget som ingen af os andre ejede i samme grad, en stille hengivenhed til opgaven og en kolorit som var så mættet og saftig at man nød den som moden frugt.”
Sådan skriver den svenske maler Oscar Björck i sine mindeord om den danske maler Anna Ancher (1859-1935).
Kom helt tæt på en kunstner, der var meget mere moderne end hendes samtid indså, når vi til foråret inviterer til et nyt blik på Anna Ancher.
Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer.
Flere oplevelser?
I anledning af forårets store hovedudstilling Anna Ancher inviterer vi til omvisninger, koncerter og meget mere.
Bikubenfonden støtter eksperimenterende formidling
Workshop: Bobler og pasteller
Andra event från arrangören
Andra events i samma kategori
Rekommenderade events
Vill du gå på fler events?
Registrera dig för att få handplockade events direkt till din mail.