Om
-en ægte Københavnerhistorie
I gamle dage, når fragtskibene kom til København, lå trækprammene klar i hele havnen. Her blev de lastet med gods til industrien og tilkøbenhavnerne. Og et af dem var FB44 – en original pram på 7x30 meter bygget af B&W tilbage i 1910 på Københavns Flydedok.
B&W er lukket og havnen forvandlet. Men en ny historie begynder nu for FB44. Det startede med en drøm om at bevare skibet for københavnerne.Og skabe et rum på vandet, der kunne lastes med fordybelse.Først lå FB44 i flere år ved den gamle Sojakagefabrik på Islands Brygge.I samarbejde med en skibstegnestue samt en tidligere skibsbygger fra B&W blev overbygningen konstrueret i harmoni med prammens udtryk. Lyset er trukket ned i skibets hjerte – det store, levende rum, hvor mønstre danser på væggene, fordi vi er halvt under vandoverfladen.
Nu er FB44 kommet tilbage til Refshaleøen – ja, man kan sige, at det er kommet hjem. Som FB44’s ejere er vi stolte over at kunne invitereinden for i de nyrestaurerede rå og sanselige rammer. 300 kvm til jeres events, initiativer og nærvær. Med højt til himlen og kig til vandet.
Hold øje med vores kalender – og ring for at høre nærmere om stedetog mulighederne. Velkommen til FB44!
Mange hilsner Jeanette Philipsen & Jonas Vaaben