Om
Djurslands Veteraner er en selvstændig frivillig organisation, som samarbejder bredt med andre frivillige og offentlige aktører indenfor ”Veteranområdet” – og lokalt med Nordjurs- og Syddjurs kommuner, Marineforeninger og andre lokale aktører. Foreningen er registreret på VIRK under CVR nr.: 38 58 84 51
Djurslands Veteraners formål er:- at skabe sociale rammer, være et frirum, et mødested for veteraner og pårørende ved at afholde lokale cafe arrangementer og aktiviteter samt arrangementer der favner bredt geografisk – fortrinsvis i samarbejde med andre aktører indenfor ”Veteranområdet”.
- at kunne give Veteraner råd og vejledning til løsning af problemer, samt få bisidderassistance ved møder med jobcentret, sundhedssystemet, myndigheder, fagforeninger, virksomheder mm., samt kunne videreformidle veteraner med veterankort til rådgivere fra Veterancentret og andre i offentlig regi.
- at afholde Veterancaféer i Ebeltoft og Grenå som minimum en gang pr. måned på begge geografier >
- at hædre veteraner – herunder afdøde – på værdig vis.
- at deltage i markeringen af særlige begivenheder vedrørende danske veteraner.
- at forvalte de midler, der stilles til foreningens rådighed.
Herudover
...at skabe sociale rammer, være et frirum, et mødested for veteraner og pårørende, hvor veteraner uanset, hvor og med hvilken organisation, de har været udsendt, skal kunne møde ligestillede, til styrke for fællesskab, trivsel og samarbejde blandt veteraner. Støtte skadede veteraner, så deres trivsel og velvære i hverdagen forbedres, herunder skal veteraner med psykiske og /eller fysiske mèn kunne deltage i fællesskabet i større udstrækning end i dag, for at få en mere optimal hverdag.
Udbrede kendskabet til Djurslands Veteraners arbejde til gavn for alle veteraner.
Desuden skal veteranen kunne få rådgivning og vejledning til løsning af problemer m.m. samt at rådgivere fra Veterancentret i Ringsted lejlighedsvis vil være til sted i Veteran cafeens åbningstider.