Om
North Creative Academy tilbyder korte og mellemlange kurser indenfor en bred vifte af områder i de kreative mediebrancher som film, tv, musik, podcast, SoMe, events, musikvideoer, dokumentar, udvikling, pitch m.m. Alle kurser og uddannelsesforløb er skræddersyet en moderne tid, hvor medieindustrien er i opbrud og hvor der er behov for nye kompetencer og kombinationer af fagligheder.
Akademiet har ikke ét fast tilholdssted, men inviterer kursister på undervisningsoplevelser på forskellige lokaliteter som diverse spots i København, et nedlagt landbrug på Bornholm, pop up-seminarer ude hos virksomheder og produktionsselskaber og sågar filmkursus i Thailand og pitch-forløb i Hollywood.
Målet er at styrke den kreative branche med relevante indspark, viden og læring på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Lige fra bl.a. konceptudvikling og pitch til praktiske hands-on kamerakurser.