Auteur Dinners: Mens vi lever

13 okt 2019 kl. 17:00 - 22:00

Karens Minde kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København

Auteur Dinners forener kulinariske madoplevelser med udfordrende film og et intimt møde med filmskaberen. Hvert arrangement består af en filmvisning efterfulgt af en uformel debat og snak mellem gæsterne og instruktøren over en lækker middag.

OM FILMEN

Den indelukkede fiskerfyr Kristian, er flyttet til Hirtshals for at arbejde. En dag får han besøg af sin far, han tydeligvis ikke har haft kontakt med længe.  Faren fortæller, at Peter ligger på hospitalet. Men hvorfor er der så dårlig stemning mellem Kristian og faren? Og hvem er denne Peter? Kristian tvinges til at forlade Hirtshals og vende tilbage til hjembyen Helsinge for at træffe en vigtig beslutning; Skal han fortsætte sin flugt, eller er det på tide at se fortidens dæmoner i øjnene?

”Mens vi lever” følger fire mennesker, hvis skæbner flettes ind i hinanden efter en fatal ulykke. Filmen baserer sig på virkelige begivenheder og er både instruktøren og manuskriptforfatterens spillefilmsdebut (brødrene Mehdi og Milad Avaz). Til trods for filmens beskedne budget har den fået en meget positiv modtagelse og bl.a. vundet en Bodil for årets kvindelige birolle.

Med: Skuespiller Sebastian Jessen ("Kristian").

TRAILER

MIDDAG:

(følger)

OM AUTEUR DINNERS

Samtaler bliver altid lidt hyggeligere og dybere over et godt måltid. Det dyrkes til fulde i dette koncept, hvor gæsterne efter en film, kan møde en filmskaber over en intim og helt uformel, middag. Auteur Dinners afholdes af Elk Film i samarbejde med forskellige venues i København og resten af landet. Auteur Dinners er særlige aftener, hvor gribende fortællinger - og en filmskabers personlige oplevelser med en film – forenes med kulinariske madoplevelser. Vi tror på at dette forum kan give både gæster og filmskaber en anderledes og udbytterig filmoplevelse, hvor kærlighed til kunst, mad og samtale, driver værket.