Bliv skarp på skulderoperationer og den postoperative genoptræning

13 jun 2020 kl. 09:00 - 16:00

Billetter DKK 2.000,00

Deltag med venner

Kursus i skulderkirurgi og postoperativ genoptræning for læger, fysio- og ergoterapeuter

Arbejder du med genoptræning af skulderpatienter, så har du nu en enestående chance for at få både den kirurgiske og fysioterapeutiske vinkel på en række almindelige skulderoperationer. Lær blandt andet om rotator cuff ruptur, den instabile skulder, frossen skulder, bicepsskader og subakromial smertesyndrom. Kurset vil endvidere belyse indikationer for operation samt det gode samarbejde mellem kirurg og fysioterapeut. Kurset vil også være relevant for andre faggrupper som ergoterapeuter og praktiserende læger.

Overlæge i ortopædkirurgi Klaus Bak fra Kysthospitalet vil undervise omkring selve operationerne, hvilke restriktioner de medfølger og om evidensen set fra et kirurgisk perspektiv. Fysioterapeut John Odin fra ODINspecialklinik for skulderrehabilitering vil undervise i praktisk genoptræning, mobilisering samt i trænings evidens ud fra et fysioterapeutisk perspektiv. Meget træning og teori vil også være overførbart til ikke-kirurgiske patienter.
Nøgleordene for den praktiske del er den nødvendige patientinformation samt inspirerende træning frem for kedelige regimer.

Kurset vil veksle mellem teori, videomateriale med operationer og patient-cases, praktisk træning samt diskussion. 

LÆS MEREskulderkursus.dk


Tidligere kursister siger blandt andet:

-Det var et virkelig interessant, inspirerende og lærerigt kursus....Jeg har anbefalet det til mine kolleger.

-Det var et rigtig godt kurus med mange gode informationer

OBS: købte billetter refunderes ikke, men kan overdrages.

Netværk

ODINspeicalklinik - Specialklinik for skulderrehabilitering. Udbyder af kurser i skulderbehandling og klinisk hypnose.