Bloom x madhuset entrée - Langbordsmiddag i Søndermarken

26 maj 2018 kl. 17:30 - 19:30

Søndermarken, Pile Alle 55, 2000 Frederiksberg


Bloom, madhuset entrée og kunstner Anne Nowak inviterer til langbordsmiddag

Maj måned skal fejres med manér. Madhuset entrée serverer forårskåde gastronomiske oplevelser, hvor tradition og fornyelse mødes ved Blooms langbord under Søndermarkens grønne løvdække. Kunstner Anne Nowak sætter rammen for middagen i et hjørne af det idylliske Søndermarken. Menuen står på fadservering og masser af hygge.

Første servering
- Grillede muslinger i egen smagfulde suppe med forårets sprøde urter og nye kartofler, dansk tang, kul og røget yoghurt.

Anden servering
- Grillet Kongeå-kylling med friske urter og citron hertil cremet quinoa med sprøde jordskokker. Serveres med varianter af sæsongrønt, urter og knas.

Tredje servering
- Grillede rabarber- og hindbærkys med sødmefuld Jacob & Jakob-vaniljeis.

OBS! Begrænset antal billetter. Der kan kun købes billetter på forhånd.

Drikkevarer kan tilkøbes under selve middagen – både med og uden alkohol.

PRAKTISK INFO:
Dato: Lørdag 26. maj
Tidspunkt: Seating fra kl. 17.15, første servering kl. 17.30.

Det sydøstlige hjørne af Søndermarken. Festivalen foregår i området omkring Lindehøjen.

Indgang fra krydset Vesterbrogade/Roskildevej og Pile Allé, fra krydset Ny Carlsberg Vej og Pile Allé/Valby Langgade eller fra indgangen overfor Frederiksberg Slot og Zoologisk Have.

Vi mødes på scenen Explore på festivalpladsen kl. 17.15 og går samlet over til middagen. Mødestedet vil være tydeligt markeret på selve festivalpladsen og på det kort over pladsen, som alle festivalgæster får udleveret. Kortet over festivalpladsen kan også ses på www.bloom.ooo

OM BLOOM:
Bloom er en festival om natur og videnskab, der finder sted 27.-28. maj i Søndermarken på Frederiksberg. Over to dage byder festivalen på debatter, talks, laboratorier, samtaler og naturvandringer under åben himmel, og giver publikum mulighed for gå på opdagelse i naturvidenskabens verden og blive inspireret af forskerne, de krøllede hjerner og naturen. Med deltagelse fra videnskabsfolk og tænkere fra både ind- og udland vil festivalen hive naturvidenskaben ud af laboratoriet og krydre den med kunst, mad og filosofi.

Bloom er en folkeoplysende, non-profit begivenhed med gratis adgang for alle til festivalpladsen.

Læs mere om Bloom www.bloom.ooo

Standard

Salg lukket