Børnefamilie gudstjeneste i MusikLaden
Julen er en særlig tid for store som små.
Da der i år ikke vil være plads til ret mange, til julegudstjenesterne den 24. december i vores 3 kirker, grundet Corona-restriktioner, har vi i menighedsrådet valgt at lave en særlig børnefamilie gudstjeneste v/ Thomas Reinholdt Rasmussen den 24. december kl. 10.30 i MusikLaden, Vennebjergvej 283, 9800 Hjørring. Kirkens organist Anders Barfoed og kirkemusikensemblet v/ Margit Ravgård, Helen Lykkegaard Lauritsen og Jytte Jakobsen medvirker ved gudstjenesten.
Der vil være plads til 250, og for at give flest mulige en mulighed for at hente billetter, er der lavet et max på 8 stk. pr. bestilling. Det er nok at printe 1 billet ud pr. bestilling, for at undgå unødigt papirforbrug. Det er vigtigt at man kommer i god tid for at sikre en rolig og Corona-korrekt indgang til gudstjenesten. Kom gerne mindst en halv time inden gudstjenesten, så vi kan hjælpe hinanden med at komme ordentligt, godt og sikkert på plads i MusikLaden efter alle gældende retningslinjer.
Der vil være varme på i MusikLaden, men medbring gerne tæppe til at tage omkring benene og til at sidde på, da stolene kan være kolde.
Vi glæder os til at se jer. Der åbnes op for bestilling af billetter til børnefamilie gudstjenesten i MusikLaden, mandag den 14. december kl. 12.00
Børnefamilie gudstjeneste i MusikLaden
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke