skip to main content

Event ended - Missed this event?

Check out these handpicked upcoming ones!For past event details, just scroll down.
Loading...
 
 
Nearby events
Loading...
 
 
Event from same category
Loading...
 
 
Similar experiences

Ekspedition Grønland

Event ended

Ekspedition Grønland

From Free

Location

Date

Dec 01 2021 19:00 - 21:15

Description

IVALO OLSVIG Cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier
JØRGEN PEDER STEFFENSEN Professor, klimaforsker og glaciolog
BJARNE GRØNNOW Forskningsprofessor i arktisk arkæologi
PETER ALSEN Geolog, seniorforsker, fossiljæger

I anledning af 100-året for starten på den 5. Thule Ekspedition, Knud Rasmussens størst anlagte Grønlandsekspedition, dedikerer vi en hel aften til historier om ekspeditioner, udforskning og feltarbejde i det store arktiske rige.

Foto: Nationalmuseet.

Ivalo Olsvig vil fortælle beretningen om de to grønlændere, der deltog i og spillede en afgørende rolle for den 5. Thule Ekspedition (foto). Jørgen Peder Steffensen vil tage os med til Indlandsisen og berette om sine iskerneboringsekspeditioner under til tider noget udfordrende forhold. Bjarne Grønnow byder på oplevelser fra arkæologiske udgravninger i isbjørnens rige. Og Peter Alsen vil fortælle om fossiljagt i det storslåede og dramatiske østgrønlandske landskab.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen). 

PS: Dorthe Dahl-Jensen, der oprindeligt var på programmet, er desværre blevet forhindret i at komme. I stedet optræder Jørgen Peder Steffensen.

HUSK CORONAPAS!
Grundet myndighedernes retningslinjer skal man nu fremvise gyldigt coronapas ved deltagelse i Vin & Videnskab. Mundbind er ikke påkrævet.


PROGRAM

Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq – ekspeditionsdeltagere på Den 5. Thule Ekspedition 
IVALO KATRINE BIRTHE FOGET OLSVIG
Cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus

Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq var sammen med polarforsker Knud Rasmussen og fotograf Leo Hansen på Den 5. Thule Ekspedition i 1921 til 1924. En hundeslæde-ekspedition fra Grønland, igennem Canada og Alaska til Stillehavet. Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq var med på ekspeditionen grundet deres ekspertise i, hvorledes man overlever i de arktiske egne. Foredraget vil komme ind på emner som Nordgrønland, inuitkulturen, nærdødsoplevelser, ekspeditionen, besøg i Det Hvide Hus i USA og besøg i Danmark. Til foredraget fortæller Ivalo Olsvig om deres liv før, under og efter ekspeditionen og det eftermæle, de har efterladt i dag.

Iskerne-ekspeditioner til Indlandsisen

JØRGEN PEDER STEFFENSEN
Professor, iskerne- og klimaforsker, ekspeditionsleder, kurator, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Professor Jørgen Peder Steffensen er en af seniorerne i den verdenskendte danske iskerne- og klimaforskningsgruppe. Han er kurator for verdens største samling af dybe iskerner og har siden 2003 været den hovedansvarlige for logistisk planlægning, opbygning og drift af iskerneborelejre i Grønland. Siden 1980 har han deltaget i 31 ekspeditioner. I aften vil han dele oplevelser fra sine ekspeditioner til en af verdens mest øde og utilgængelige egne og berette om udfordringerne ved at have en arbejdsplads, hvor temperaturen kan falde til -50 grader, og hvor man ind imellem får uventet besøg af en isbjørn.

Skyd for Helvede! – og andre møder mellem isbjørne og arkæologer
BJARNE GRØNNOW
Arktisk arkæolog, dr.phil., forskningsprofessor på Nationalmuseet, ekspeditionsleder

Arktiske arkæologer betegner sjældent deres forskningsprojekter som ’ekspeditioner’. De rejser jo oftest i områder, der er rammer omkring de oprindelige arktiske befolkningers hjem og hverdag – deres kyster og vidtstrakte landskaber. Men der har alligevel været mange usædvanlige hændelser og oplevelser under Bjarne Grønnows arkæologiske kortlægninger og udgravninger i Grønland, Canada og Alaska gennem de sidste fyrre år – hændelser, der har ’ekspeditionens’ eventyr og drama over sig. Foredraget beretter om den arkæologiske udforskning af det nordligste Grønland, om menneskenes spor gennem fire årtusinder i de for os så fjerne og øde polaregne. Men særligt vil Bjarne fortælle om møderne med isbjørne – nogle fredelige og andre voldsomme – under sine arkæologiske undersøgelser i Thule-området og i Nordøstgrønland. Isbjørne-faren er meget nærværende i disse højarktiske egne, og det kan være svært at forene arkæologens trang til at ’ligge med næsen i jorden’ for at undersøge kulturlag og fortidsminder med den nødvendige overvågenhed over for den absolutte top i den arktiske fødekæde, verdens farligste rovdyr. Tag med arkæologen på en ekspedition ind i isbjørnens domæne.

På fossiljagt i Østgrønland
PETER ALSEN
Dr.scient., geolog, seniorforsker ved GEUS

Peter Alsens arbejde som palæontolog og biostratigraf har bragt ham til nogle af Grønlands yderste og mest afsidesliggende områder. Han har været på talrige ekspeditioner til Østgrønland for at lede efter fossiler, som kan bidrage til datering af hundredemillioner år gamle og kilometertykke lagserier, der blev aflejret, længe inden Atlanterhavet åbnede sig, og Norge og Grønland drev fra hinanden på hver sin kontinentalplade. Under fossiljagten er man underlagt den Arktiske naturs, ikke mindst vejrets, storslåede kræfter. Man må indrette sig efter at komme tæt på, møde og opleve vildmarkens natur – også isbjørne.


Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.

Organiser

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Venue

Chr. Hansen Auditoriet Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • I have not received my ticket via email. What should I do?

    The first thing to do is check your spam/junk filters and inboxes. Your tickets were sent as an attachment and can be thought of as spam by some email services. Alternatively, you can always find your tickets in your Billetto account that you can access in the browsers or the dedicated Billetto app. For more help with this, read here.

  • I wish to cancel my ticket and receive a refund. What should I do?

    The approval of refunds is entirely at the event organiser’s discretion, and you should get in contact with the event organiser to discuss what options are available to you. To get in touch with the event organiser, simply reply to your order confirmation email or use the "Contact organiser" form on the organiser's profile. For more help with this, read here.

  • I have registered on the waiting list, what happens now?

    If more tickets become available you will be notified (by email) amongst others who have joined the list. Purchasing is on a first-come first-serve basis. For more information, read here.

  • Where do I find a link to an online event?

    Check your order confirmation page or order confirmation email. Usually, the organiser of the event provides the details in the order confirmation email or they might send you a follow-up email with a link to their online event. You might also want to read the event description on Billetto where an event organiser should describe how to join the event online. For more information on this, read here.

  • What is refund protection and why would I need it?

    Refund Protection provides you with the assurance that if unforeseen and unavoidable circumstances interfere with your ability to attend an event you can claim a refund. For more information on this, read here.