Fællesspisning i Spisesalen

02 okt 2018 kl. 18:00 - 19:30

Kongensgade 66, 5000 Odense, Danmark, Kongensgade 66, 5000 Odense


Fællesspisning i Spisesalen i Byens Højskole

Vi dækker op i spisesalen til langbordsmiddag. Her byder vi på et godt måltid mad lavet af frivillige - og naturligvis med høj grad af økologiske, sæsonbestemte og lokale råvarer. Måltidet består af en hovedret: kød/fisk/fjerkræ med tilbehør a la salater, ris/kartofler/pasta, godt brød m.m.

Hvis du er vegetar eller veganer, er der også tænkt på det (du bestiller den billet, der passer til dine madønsker).

Prisen er 75 kr. pr. voksen og 40 kr. for børn 3-12 år. Børn under 3 år spiser gratis med.

Vi vil gerne undgå madspild og også være sikker på, at der er mad nok til alle. Derfor er det vigtigt, at du bestiller din madbillet forud for arrangementet.

Der er mulighed for at købe drikkevarer.

Når vi er færdige med at spise, rydder vi af bordene i fællesskab - og gør klar til sangaften, hvor du er meget velkommen til at deltage (det håber vi, at du har lyst til). Sangaften starter kl. 19.30 og slutter en times tid senere.

Til sangaften har du mulighed for at købe drikkevarer og lidt sødt til kaffen.

Der er plads til 80 gæster pr. langbordsmiddag. Klokken ringer præcis kl. 18, hvor vi præsenterer maden og siger værs'go!

Langbordsmiddag / fællesspisning og Sangaften er et tilbud til medlemmer af Byens Højskole. Hvis ikke du allerede er medlem, kan du meget nemt blive det. Det koster 100 kr. pr. kalenderår. Udover mulighed for at deltage i fællesspisninger og andre arrangementer, får du med dit medlemsskab også demokratisk indflydelse, mulighed for at modtage vores nyhedsbrev og bidrager til Byens Højskoles drift.

Medlemsskab af Byens Højskole får du ved at klikke her: http://byenshojskole.dk/bliv%20medlem.html

Spisebillet, voksen

DKK 75,00


Spisebillet, barn 3-12 år

DKK 40,00


Spisebillet, voksen, vegetar

DKK 75,00


Spisebillet, barn 3-12 år, vegetar

DKK 40,00


Spisebillet, voksen, vegan

DKK 75,00


Spisebillet, barn 3-12 år, vegan

DKK 40,00