Filosofisk Salon om Nærvær

09 mar 2020 kl. 19:00 - 21:00

Gl. Humlebæk Kro, Humlebæk Strandvej 2A, 3050 Humlebæk

NÆRVÆR Gl. Humlebæk Kro 9. marts kl. 19-21

Mange længes efter NÆRVÆR i en travl hverdag. Hvad betyder NÆRVÆR for vores opfattelse af lykke?

Hvad sker der, hvis NÆRVÆR mangler i livet?

Men ét er hvad de store filosoffer tænker om NÆRVÆR …endnu mere interessant er - hvad tænker og siger DU?

Vi, Stephen Falkbøll og Julia Venus, er dine to filosofiske salonværter. Vi vil give dig en udsøgt smagsprøve på tanker om ”NÆRVÆR” fra nogle af Vestens skarpeste mestertænkere, formidlet i et kreativt og sansestimulerende format.

De lidt nørdede filosofiske oplæg krydres med spændende kreative indslag, som stimulerer både hjerneceller og hjertemuskler.

Du kan komme i selskab med din kæreste, ven, søn, mormor eller andre. Men du er også meget velkommen til at komme alene i dit eget gode selskab. Vi sidder 4-6 personer ved bordene og vi sørger altid for at alle har nogle at samtale med.

Du behøver ikke at kende til hverken filosofi eller filosoffer for at deltage. Nysgerrighed og lysten til spændende samtaler i godt selskab med andre er alt der behøves.

Gl. Humlebæk kro serverer en lækker salonmenu fra kroens køkken inklusiv øl/vin/vand og lidt sødt til kaffen. Pris, alt inklusivt: 295 kr.

Som vores filosofiske salongæst vil du gå både mæt og opløftet hjem. Forhåbentlig med et smil på læben og en inspireret erkendelse af hvorledes NÆRVÆR kan berige livet, når det gives et filosofisk perspektiv.

Der er begrænset antal pladser, hvorfor det er nødvendigt at reservere plads på forhånd enten online via linket, eller via Gl. Humlebæk Kro, MobilePay 20 93 93 99 (husk at skriv ”Filosofisk Salon 9.3.”).

Vil Glæder os til at filosofere sammen med dig.

Venlig Hilsen, dine filosofiske salonværter,
Stephen Falkbøll og Julia Venus