Foredrag/demonstration Dodo Lindemann

04 mar 2020 kl. 19:30 - 21:30

Lysets Hus, Posthussmøgen 11c, 8000 Aarhus

 Foredrag/demonstration: En aften i hændernes univers.
Denne aften vil jeg fortælle om håndlæsning og komme med nogle bud på, hvad der sker i mødet mellem den, der bliver håndlæst, og den, der håndlæser. Der er den konkr.ete læsning af linjer og tegn, og så er der noget andet, der er med ved bordet. 

Der vil være demonstration blandt deltagerne i form af bl.a. blindtegningstydning. Læsning af en blindtegning er en unik tilgang til at tage din energimæssige “temperatur” på. Vi kan ud fra tegningen tyde, hvor vores styrkesider og eventuelle ubalancer er lige nu. Med andre ord se, hvordan vi bedst passer på os selv og støtter de gode tendenser, vores indre lys.

Jeg bruger selv blindtegning i mine vejledende samtaler og nogle af de mennesker, der har været på mine kurser bruger det til stadighed, både på sig selv og deres nærmeste, som oplæg til en god samtale. 

Det tager mere end et par timer at lære og mestre dette, men du vil denne aften få en god fornemmelse for, hvad det drejer sig om, og kan tage det med dig og bruge det i det små.