Guidet tur i Smykkernes by

27 sep 2019 kl. 14:30 - 16:30

Gothersgade 140, 1123 København

Kom med på guidet tur i Smykkernes by, der arrangeres af Kjøbenhavns Guldsmedelaug, med formidler og laugsmedlem Christina Bizzarro. 

Turen starter ved Jørgen Carlo Larsens Kunstpavillion, hvor Henriette Engelbrecht, Mia Thomsen Schmidt, Sara Marzialetti, Moira Werner, Dorthe Stenhøj Andersen, Maja Røhl, Rikke Lehrskov og Lisbeth Kruse Nielsen viser udstillingen ”She Lives in a Glass House”. Gruppen tager afsæt i titlen for Smykkernes By 2019 ”En dronning værdig”. 

Her efter går turen til Butikken No99, hvor Lene Hald, Karen Fly, Sine Bendixen og Mareike Kanafani viser bud på årets tema og stiller spørgsmålet: Kan vi få enhver kvinde til at føle sig som en dronning?

Tæt ved udstiller Else Nicolai Hansen og Yvette Nyrup i Gothersgade 80, med udstillingen "To the queen - en skål for dronningen!" De udbringer en salut til dronningen i form af sølvsmykker og sølvtøj i den lille Pavillon i Kongens Have. 

Turen slutter hos Guldsmed Gl. Mønt 37, hvor Nanna Schou og Lone Løvschal udstiller sammen med Marie Rimmen, der er nomineret til årets Skt. Loye pris. Her er guld, sølv og ædelsten de foretrukne materialer, og i udstillingen præsenterer de tre guldsmede en række smykker, der har samme materielle udgangspunkt, men reflekterer hver deres individuelle stil og håndværksmæssige kunnen.

Turen varer ca. 2 timer og foregår til fods i rask tempo

Smykkernes by er arrangeret af Kjøbenhavns Guldsmedelaug.

Foto: Æsker af Else Nicolai Hansen