spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Hologenomics: Det nye sort i DNA-forskning

Afholdt event

Hologenomics: Det nye sort i DNA-forskning

Fra Gratis

Sted

Dato

10 nov 2021 kl. 19:00 - 21:15

Beskrivelse

TOM GILBERT Professor, leder af Center for Evolutionary Hologenomics
SANDRA BREUM ANDERSEN Lektor, evolutionær medicin-forsker
MORTEN TØNSBERG LIMBORG Lektor, evolutionsbiolog, fiskeforsker
LUISA SANTOS BAY Mikrobiolog, forsker i dyreadfærd og hologenomics

”Hologenomics: Genfortælling af livets historie”. Det er sloganet for professor Tom Gilberts nye grundforskningscenter, Center for Evolutionary Hologenomics, der åbnede i 2020. De seneste års forskning har gjort det tydeligt, at mikrobiomet, dvs. alle de mikroorganismer der lever i og på dyr og planter, har en kolossal betydning. For at kunne besvare mange af de store spørgsmål inden for biologien og lægevidenskaben er det ikke nok kun at kigge på dyrene og planternes eget DNA; man bliver nødt til at tage samspillet med mikroorganismerne med i betragtning.

Dette er et forholdsvist nyt og revolutionerende forskningsfelt, som Tom Gilbert og hans kollegaer i centret er internationalt førende eksperter inden for. I aften skal vi have et indblik i de store og spændende fremtidsperspektiver i hologenomics inden for evolution, evolutionær medicin, dyreadfærd og fødevareproduktion.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen). 


PROGRAM

Livet set fra et hologenomisk perspektiv
TOM GILBERT
Professor, leder af Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Professor Tom Gilbert er leder af Center for Evolutionær Hologenomics ved Københavns Universitet, hvor hans forskning har en helt ny tilgang til at studere liv, nemlig fra perspektivet af en holobiont. Men hvad er en holobiont, og hvad kan denne tilgang give os? Tom vil åbne aftenens arrangement med at introducere holobiont-konceptet og give et smugkig til, hvordan dette kan forme ikke blot vores idéer om, hvordan liv har udviklet sig, men også hvordan vi kan udnytte denne information til at forbedre sundhed og vækst hos de planter og dyr, vi dyrker, og ikke mindst os selv.

Hologenomics i sundhed og sygdom
SANDRA BREUM ANDERSEN
Lektor, ph.d., evolutionsbiolog, Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Lektor Sandra Breum Andersen er evolutionsbiolog og forsker i, hvordan bakterier samarbejder og konkurrerer med hinanden – og hvad det betyder for vores helbred, når disse dramaer udspiller sig i vores egen krop. Vi har mindst lige så mange bakterie- som menneskeceller i vores krop, og disse kan både bidrage til at holde os raske og gøre os syge. Med opdagelsen af, hvor vigtige bakterier er, havde mange troet, at vi i dag ville have metoder til præcist at kunne manipulere vores ”mikrobiom” til at fremme sundhed. Vi er der ikke helt endnu, men Sandra vil give eksempler på, hvordan en hologenomisk tilgang til de komplekse interaktioner mellem os og vores mikrober kan bidrage til at nå dette mål.

Kan hologenomics afkode dyrs adfærd?
LUISA SANTOS BAY
Cand.scient., mikrobiolog, ph.d.-stipendiat ved Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Mikrobiolog Luisa Santos Bay studerer, hvordan bakterier påvirker dyrs adfærd. Hun kigger særligt på de bakterier, der lever i tarmene hos dyr, da disse har størst indflydelse på adfærden (ud over dyret selv og dets miljø). Dette skyldes, at bakterier kan kommunikere og manipulere med vores hjerne direkte fra tarmene. For eksempel ved vi, at stress, depression – ja, stort set hele dit humør – er påvirket af dine tarmbakterier. Hvad vi dog ikke ved, er hvornår, hvordan og hvor meget bakterierne påvirker adfærden. For bedre at kunne forstå dette undersøger Luisa i sin ph.d. en specifik adfærd i dyr, henholdsvis ræve og mus, ved brug af hologenomics.

Anvendt hologenomics i fødevareproduktion
MORTEN TØNSBERG LIMBORG
Ph.d., evolutionsbiolog, lektor ved Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Lektor Morten Tønsberg Limborg er evolutionsbiolog med speciale i fiskeverdenen. Han forsker i, hvordan bakterier samarbejder med deres værtsorganisme og bruger den helt nye viden fra evolutionsbiologien til at forstå, hvordan værtsorganismer har udviklet sit forhold til deres bakterier. Det handler bl.a. om, hvilke essentielle og gode funktioner bakterierne yder over for deres vært, og i samme åndedrag, hvordan store værtsorganismer har udviklet en biologi, der gør det attraktivt for de gode bakterier at bo i og på dem. I Mortens Limborgs forskningsgruppe anvender de denne evolutionære tilgang til hologenomics i en lang række anvendte projekter inden for bæredygtig fødevareproduktion, hvor mikrobiomerne spiller en større rolle, når man fx vil forbedre dyrevelfærd og fodereffektivitet i animalske fødevarer.  


Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.

Arrangør

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Lokation

Chr. Hansen Auditoriet Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .