spring til hovedindhold

HUSH | Unplugged – From One Lifetime To Another

HUSH | Unplugged – From One Lifetime To Another

Fra DKK 400,00

Sted

Dato

27 sep 2024 kl. 20:00 - 22:15
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere

Beskrivelse

20-året for Hush’s tidløse debutalbum ’A Lifetime’ Fejres til april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale. Men heldigvis fortsætter jubilæet til efteråret med 28 koncerter i helt intime rammer.

I år er det 20 år siden, at Hush – fri af tid og tone – sendte debuten, ’A Lifetime’, på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det ”lille” album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie.

Sidste år annoncerede Hush en ’A Lifetime’ Jubilæumstour – og efterspørgslen for de ni aprilkoncerter i landets største koncertsale har været overvældende. Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret! Vi indspillede det meste af debut’en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku’ få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder. Sådan fortæller Michael Hartmann om ’A Lifetime’ og Dorthe Gerlach supplerer: Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene. Som tourtitlen antyder, ”From One Lifetime To Another”, har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange.

Der er mulighed for at købe koncertmenu på Hotel Sidesporet.

Spisningen starter kl. 18.00 og foregår som Social Seating.
Pris pr. person kr. 250,-

Døren til spisning åbner kl. 17.30

Billettyper
Billetter med spisning er siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet.
Billetter uden spisning er siddepladser ved nummererede borde efter billetter med spisning.

Koncertmenu
Forret: Røget laks, topping og brød
Hovedret: Medaljon af Svinefilet, sæsonens grønt, kartoffel og sov

Arrangør

OM ROTATIONEN
Rotationen er Fonden Sidesporets professionelle spillested.

Interiøret er råt – stemningen er varm. 

Rotationens professionelle scene har plads til alt fra rock til pop og alt midt imellem. Det er et sted, hvor kunstnere udfolder deres lidenskab.

Nærhed og Intimitet

Rotationen er et intimt spillested med plads til max 200 siddende gæster, og det giver dig mulighed for at komme tæt på musikken og kunstnerne. Her er ingen afstand mellem scenen og publikum. Det er en ægte og hjertevarm musikoplevelse.

Smil og Sammenhold

Når du træder ind på Rotationen, kan du forvente mere end bare fantastisk musik. Den varme og imødekommende atmosfære Rotationens frivillige musikklub skaber vil få dig til at føle dig hjemme med det samme. Mød ligesindede musikelskere, nyd en velskænket øl eller glas vin og lad musikken binde jer sammen i en uforglemmelig aften.

Rotationens frivillige musikklub står også for den store bar, som har et bredt udvalg af drikkevarer, og de bemander garderoben, som låses af under selve koncerterne.

Desuden er der fine toiletforhold, og der er handicap adgang med en elevator, som fører direkte ind i koncertsalen.

En stor del af året er der koncert flere gange om ugen. 

Kom og Oplev Rotationen

Kom og vær en del af vores musikalske verden. Du finder os helt centralt i Holbæk i industrielle, rå og autentiske lokaler på Havnegade 3, 4300 Holbæk.

Find billetter og program på vores hjemmeside www.sidesporet.dk/koncerter.


Rotationen er en del af Fonden Sidesporet, som er en almennyttig fond. Fondens
opgave er at bidrage positivt til lokalsamfundet i og omkring Holbæk ved at være en del af det rummelige arbejdsmarked og ved at bidrage med kunst, kultur og oplevelser for alle.


Rotationen venter på dig. Kom og del musikken!


Lokation

Rotationen, Havnegade 3, 4300 Holbæk

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser
Genbesøg begivenheder