spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Invitation: Seminar. Indeklima og solafskærmning i (fredede) dagslysmuseer- og bygninger. Hvordan?

Event aflyst

Invitation: Seminar. Indeklima og solafskærmning i (fredede) dagslysmuseer- og bygninger. Hvordan?

Fra Gratis

Sted

Dato

21 mar 2022 kl. 12:30 - 16:30

Beskrivelse

INVITATION: SEMINAR
INDEKLIMA OG SOLAFSKÆRMNING I (FREDEDE) DAGSLYSMUSEER- OG BYGNINGER. HVORDAN?

Tid: Mandag den 21. marts 2022 kl. 12.30 – 16.30
Sted: Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V
Arrangør:
 Glyptoteket

Glyptoteket inviterer hermed museer og kulturinstitutioner, rådgivere indenfor fredede og bevaringsværdige bygninger og myndigheder m.fl. til et vidensdelingsseminar, der stiller skarpt på restaurering og bevaring af (museums)bygninger, hvor der er behov for at klimatisere områder, og hvor dagslys er en afgørende kvalitet æstetisk såvel som funktionelt.

I maj 2020 indledte Glyptoteket efter et længere konkurrenceforløb et samarbejde med Rambøll og Rørbæk & Møller Arkitekter som totalrådgiverteam på et omfattende indeklimaprojekt i de fredede bygninger på Dantes Plads i København. Projektet skal løses med afsæt i en række uomgængelige problemstillinger:  

  • Hvordan forbedrer man vilkårene for kunsten, så museets kostbare kunstsamlinger bevares for eftertiden?
  • Hvordan kan en ældre og fredet bygning opnå internationale standarder for krav til museers indeklima?
  • Hvordan kan man klimatisere museet uden at ødelægge museets æstetiske kvaliteter og fredningsværdier?
  • Hvordan sikrer man unikke arkitektoniske værdier i de mange glasoverdækkede rum og sale, der giver et filtreret og diffust lysindfald med store partier med ovenlysvinduer, samtidig med at man opfylder et behov for at reducere de store mængder lys, der nedbryder kunstværkerne, og medfører store udsving i temperatur og luftfugtighed, der både er til skade for kunsten, gæster og ansatte?
  • Hvordan sikrer man, at arkitekturen og kunsten opleves som en naturlig del af døgnets og årstidernes skiftende belysninger, selvom dagslyset skal reduceres for at opnå det ønskede indeklima?
  • Hvordan kan man samprogrammere et komplekst indeklimaprojekt med opgaver vedr. restaurering og tilbageføringer, opdatering af installationer og sikring (el, brand og tyveri)?
  • Hvordan opnår man en langsigtet løsning i høj kvalitet, der tilgodeser målsætninger om klima, bæredygtighed og ønsket om at opnå en grøn profil?

Der foreligger nu et omfattende byggeprogram, som udgør et vigtigt baggrundsmateriale for museets samlede projekt ”Bæredygtig fremtidssikring af Ny Carlsberg Glyptotek”, der skal løse dette kompleks af opgaver vedr. indeklima, restaurering, sikring etc. Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914) og er opført i flere omgange: Vilhelm Dahlerups museumsbygning til franske og danske skulptursamlinger (1897) og hans Vinterhave med kuppel (1906), Hack Kampmanns bygning til samlinger af bl.a. græsk, romersk og ægyptisk antik kunst (1906) og senest Henning Larsens bygning i 1996, der i dag bruges til skiftende særudstillinger. Glyptoteket blev fredet i 1982, og byggeprojekterne vedrører alle bygninger, der i alt udgør 25.000 m2.

Mange museer i ind- og udland står ofte overfor den samme problematik i forbindelse med restaureringer og installering af indeklimaanlæg. Derfor afholder Glyptoteket nu et seminar med henblik på at dele viden, erfaring og data, der er høstet gennem flere års bekostelige og grundige tekniske undersøgelser, analyser, forsøg, studierejser mv. Seminaret vil have særligt fokus på solafskærmning, som er den største udfordring i forhold til både at opnå et stabilt og bæredygtigt indeklima og tilgodese museets fredningsværdier og funktionalitet som dagslysmuseum.

Mød projektrådgiverne, producenter inden for glas og mekanisk og højteknologisk solafskærmning samt museets ledelse, der stiller viden og erfaringer til rådighed med særligt fokus på solafskærmning. Museet udgiver også en vidensdelingsrapport, der er udarbejdet af Anne Lene Jørgensen, Varmings Tegnestue, der er en af Glyptotekets bygherrerådgivere vedr. bygningssyn, restaurering og indeklimaprojektet.

Rapporten kan rekvireres fra den 1. juni 2022.

Ny Carlsbergfondet har støttet konkurrence og hele byggeprogramfasen. Læs mere på: https://mailchi.mp/glyptoteket/indeklima

Seminar og rapport er desuden støttet af Slots- og Kulturstyrelsen


Seneste tilmelding: 16. marts 2022

PROGRAM

Kl. 12.30 – 13.00: Besøg i mock-up med dynamisk glas (Eyrise) og elektrokromatisk glas (Halio). Mødested: Niels Brocks Gade ved Glyptotekets sideindgang.
Kl. 12.45: Dørene til Glyptoteket åbnes.

DEL 1: GLYPTOTEKETS PROCES VEDR. INDEKLIMALØSNING
13.00 – 13.15: Velkomst og introduktion til Glyptotekets indeklimaprojekt, Gertrud Hvidberg-Hansen, Direktør, Glyptoteket. 
13.15 – 13.25: ”Ovenlys i fredede museumsbygninger. Når omfattende tekniske krav møder spinkle glasløsninger”. Merete Lind Mikkelsen, Enhedschef, Center for Kulturarv, Fredede Bygninger.
13.25 - 13.40: ”Glyptotekets indeklimaprojekt: Konkurrence, byggeprogram og granskning og fokus på solafskærmning”, Christian Dahl Melchiorsen, Bygnings- og Sikringschef, Glyptoteket.
13.40 – 13.50: ”Ingeniørmæssige betragtninger om krav til indeklimaløsninger og arbejdet med Ny Carlsberg Glyptotek”, Hans Kragh, Projektdirektør, Rambøll.
13.50 – 14.00: ”Arkitektonisk tilgang til solafskærmning og ovenlys på Glyptoteket, Anders Wesley Hansen, Arkitekt MAA, Partner, Rørbæk Møller Arkitekter.

14.0014.20: PAUSE (kaffe)

DEL 2: SOLAFSKÆRMNING
14.20 – 14.30: “Programmering af dynamisk indeklima”, Lone Fejfer, Director Sustainable Buildings, VELUX.
14.30 – 14.40: ”Dynamisk glas fra Eyrise”, Bruce Nicol RIBA Architect, CIBSE Society of Façade Engineers
14.40 – 14.50: ”Lys og farvekvaliteter”, Karina Mose, lektor, Arkitekt MAA, Anette Kreutzberg, studielektor, Arkitekt MAA, Det Kgl. Akademi, Institut for Bygningskunst og Design. Lyslaboratoriet.
14.50 – 15.00: ”Det muliges kunst: mekanisk solafskærmning”, Christian Dahl Melchiorsen, Bygnings- og Sikringschef, Glyptoteket.

14.5015.20: PAUSE (besøg i mock-up med dynamisk glas (Eyerise) og elektrokromatisk glas (Halio)

DEL 3: HVAD GØR EUROPÆISKE MUSEER?
15.20 – 15.25: ”Erfaringer fra udvalgte europæiske museer”, Gertrud Hvidberg-Hansen, Direktør, Glyptoteket.
15.25 – 15.40: ”Æstetiske og arkitektoniske detaljer og følgearbejder, Anne Lene Jørgensen, Arkitekt MAA byggeøkonom MDB, Varmings Tegnestue.

DEL 4: AFSLUTTENDE OM PROCES OG LØSNINGER
15.40 – 15.50: ”Glyptotekets løsningsforslag”, Christian Dahl Melchiorsen, Bygnings- og Sikringschef, Glyptoteket.
15.50 – 16.00: Afslutning, Gertrud Hvidberg-Hansen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptotek.

16.00
16.30: Øl og snack i Vinterhaven med mulighed for networking.

Arrangør

Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries.

Lokation

Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .