J O B - et enkelt menneske

15 mar 2018 kl. 19:30 - 21:00

Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum


J O B – et enkelt menneske

En højaktuel teaterforestilling om det enkelte menneskes møde med en ny kultur, et nyt sprog, et nyt liv - i en ny verden. Baseret på Joseph Roths roman (1930) "J O B - roman om et enkelt menneske".

I en intens, musikalsk og dramatisk fortælling om emigrantens rejse fra den gamle verden - en lille landsby i Rusland, til den ny verden - Manhattan, New York, fortælles historien om Mendel Singer der, ligesom J O B i det gamle testamente, oplever at miste alt, fortvivle, forbande - og opleve et mirakel.

Rolf Heim har iscenesat denne stærke fortælling i en enkelt form, hvor musik og teater møder storytelling med skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum i alle rollerne. Musikken er skrevet af Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl, som medvirker live på scenen. Musikken bærer den særlige østeuropæiske Klezmer-tradition i sig og er de vandrende emigranters identitet fra det gamle og velkendte til det nye og skræmmende. I de skæveste taktarter fra glæde til dyb fortvivlelse - til håb og fortrøstning løfter den historien op til en universel fortælling om flygtningestrømme og migration fortalt gennem et enkelt menneskes skæbne.

Vi anbefaler forestillingen til publikum over 15 år.

Varighed: 1 time og 5 min. uden pause
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl
Iscenesættelse: Rolf Heim
Tekst efter Roths roman: Karen-Maria Bille
Musik: Singh & Goldschmidt
Kostumier: Hanne Mørup

Billet

Salg lukket