Jesper Thilo, Jacob Fischer & Andreas Møllerhøj - Copenhagen Jazz Festival 2018

10 jul 2018 kl. 14:00 - 16:00

Bartof Café, Nordre Fasanvej 46, 2000 Frederiksberg


Tre generationer i én trio:


Jesper Thilo : Tenorsaxofon, klarinet
Jacob Fischer : Guitar
Andreas Møllerhøj : Kontrabas.

Tenorsaxens mester og grand old man Jesper Thilo er nys fyldt 75 og spiller bedre end nogensinde ikke mindst i samspil med to yngre kræfter, der i den grad kan spille op til ham. Jesper er en institution i dansk jazz og er en af de meget få solister af international topklasse, Danmark har fostret.

Jacob Fischer er en generation yngre men bestemt et kendt ansigt på jazzscenen. Han har i mange år været en af de flittigste musikere i Danmark, og mange har nok hørt ham med Svend Asmussens kvartet, som han spillede med i over 15 år eller de mange tusinde koncerter med bl.a Finn Ziegler og Hugo Rasmussen. I dag har han fuld gang i en international karriere med turneer i både USA og Japan med amerikanske topmusikere som Scott Hamilton, Warren Vaché og Harry Allen.

Et af de helt store talenter fra den unge generation af danske jazzmusikere er kontrabassisten Andreas Møllerhøj, der binder det hele sammen med sit bundmusikalske og humørfyldte spil.
Tre generationer i samme band der vil plukke det bedste fra deres enorme fælles repertoire i jazzens evergreens og fortælle historier fra de mange år i musikkens verden og de mennesker, der har betydet noget for dem.

Koncert

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr