spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Johanna Sulkunen TERRA feat. Michiyo Yagi (JP)

Afholdt event

Johanna Sulkunen TERRA feat. Michiyo Yagi (JP)

Fra DKK 90,00

Sted

Dato

08 jul 2023 kl. 19:00 - 21:00

Beskrivelse

Oplev hvordan den herboende finske komponist Johanna Sulkunen udfolder sit musikalske univers og mageløse kompositioner ud i orkesterformat, når hun med afsæt i sin udgivelse Terra, og et splinternyt samarbejde med den japanske improvisator Michiyo Yagi, giver en helt særlig koncert i Dansepavillonen under Copenhagen Jazz Festival.

*******

På udgivelsen Terra (TILA, 2021) udforsker Johanna Sulkunen et musikalsk rum med afsæt i zen-buddhisme og koan-tekster. Hendes univers af elektronisk modulerede vokal improvisationer er på udgivelsen udvidet til et større orkester, som skaber nye veje i de rummelige kompositioner. Tekstuniverset skildrer økosystemer i forfald, mens den menneskelige røst oversættes og fortolkes af strygere, blæsere og slagtøj.

Ved denne særlige koncert under Copenhagen Jazz Festival, sætter Johanna Sulkunen et 10-mand orkester i stævne med den internationalt anerkendte komponist, improvisator og instrumentalist Michiyo Yagi, som i årtier har bjergtaget publikum med sit unikke tag på det traditionelle japanske strengeinstrument Koto.

Forvent en unik og helt særlig oplevelse, når Johanna Sulkunens musik, med sine dybe inspirationer fra japansk musik og kultur, sættes i en orkestral ramme og i møde med en af de stærkeste improvisatorer fra den japanske scene, i Kleins intime setting.


Line Up:
Johanna Sulkunen - voice, electronics
Michiyou Yagi - koto, electronics
Strygekvartetten Halvcirkel
Carolyn Goodwin – horns
Francesco Bigoni – horns
Henrik Pulz Melbye – horns
Anders Filipsen - keys
Anders Vestergaard –drums 


Johanna Sulkunen er en danskboende finsk komponist, sanger, improvisatør og lydkunstner, som har skabt bølger i det internationale landskab for eksperimenterende improviseret musik siden 2009, både via sit eget solo-projekt, men også som medlem af vokalgruppen IKI og via talrige både nationale og internationale samarbejder.

Med flere Danish Music Awards-nomineringer, store festivaljobs og internationale samarbejder i porteføljen, sætter Johanna Sulkunen en ny standard for hvor bredt man kan bedrive sit arbejde som uafhængig musiker i krydsfeltet mellem nyklassisk eksperimenterende musik, jazz og elektroniske soundscapes.

Foruden sin baggrund i eksperimenterende improviseret musik, er Johanna Sulkunen MA i antropologi ved Helsinki Universitet - en baggrund, som giver sig til udtryk på flere niveauer i hendes musik, som oftest er af afsøgende karakter og beskæftiger sig med menneskets forhold til naturen og kulturelle relationer.

Michiyo Yagi er klassisk trænet på det store japanske strengeinstrument, koto, og fandt for alvor sit fodfæste under et ophold i New York i start 90’erne, hvor introduktionen til John Zorn, John Cage, og den lokale støjrock og freejazz-scene satte sig i hende. Besøget skabte fundament for hvad der skulle blive en af japans mest internationalt eftertragtede improvisatører indenfor det eksperimenterende felt, og hun har siden arbejdet med ikoner som Peter Brötzmann, Keiji Haino, Otomo Yoshihide, Fred Frith, Paal Nilssen-Love, Steven Wilson m.fl.

Yagi har været en central skikkelse i udbredelsen af kendskabet til kotoen og japansk traditionel improviseret musik i en international kontekst

 

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2023

Døre kl. 18.30 // Koncert kl. 19.00

Venue: Dansepavillonen

Arrangør

Lokation

KLEIN - Sydhavnens spillested || Dansepavillonen ved Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .