Johnny Cash Band - 10 års Jubilæumskoncert

13 nov 2020 kl. 20:00 - 22:30

Johnny Cash Band´s 10 års jubilæumskoncert
Fredag d. 13. November 2020

- Med gæsteoptræden af sangkvartetten SingSing – som ”Carter Family”

Det er ikke uden en vis stolthed, at vi nu kan indbyde jer til vores 10 års-jubilæumskoncert, som afholdes og arrangeres i samarbejde med t-music, Remisen i Randers. I år skulle vi jo have optrådt i Randers ugen for 10´ende år i træk. Så det er rigtig dejligt, at vi nu igen har mulighed for at spille for jer igen. 

Tag med os ud på en musikalsk rejse igennem Johnny Cash musik univers. Koncerten startes med, at du kan høre og opleve det, som vi kalder ”Johnny Cash Classic”. Alle numre fra starten af Johnny Cash´ karriere og helt frem til de populære indspilninger i "American Recordings". Det hele krydres derefter med de kendte duetter med June Carter og Johnny Cash.

Du vil til koncerten kunne høre mange forskellige musikgenre - herunder Rock, Country, Blues, Pop-rock, rockabilly, folk-musik, og Gospel. Så der skulle gerne være noget for enhver musiksmag.

Koncerten starter kl. 20.00 og dørene slås op kl. 19.00. Adressen J.V. Martins Plads 3, 8900 Randers C.

SingSing – kvartetten består af Camilla Lindstrøm, som til koncerten agerer June Carter. De øvrige 3 deltagere er Lene Johnsen Søndergaard-Jensen, Christina Bianca Rasmussen, og Mette Stiebitz vil agere som ”The Carter Family” i løbet af koncerten.

Musikerne i Johnny Cash Band er de samme, som det har været igennem en årrække og hvor de sammen udspiller deres roller, som den besætning, som der var i ”Johnny Cash and The Tennessee Three”, der blev etableret helt tilbage i 1960. Ivan Bach er i front med guitar og vokal som selveste Johnny Cash. Preben Dybsdal giver den som Luther Perkins og spiller alle guitarsoloer. Per Arlyng står stolt som bassisten Marshall Grant og lægger bunden i bandet sammen med Tommy Kragelund, der bag trommerne agerer W.S. Holland.

Siden starten i 2010 har Johnny Cash Band optrådt på utallige musikfestivaler, ved byfester, i forsamlingshuse og andre spillesteder i Danmark. Hvert år fornyes repertoiret, så publikum hver gang kommer til at opleve nye sange fra Johnny Cash’ s musikalske skattekiste, men selvfølgelig er klassikere som ”Ring of Fire” og ”San Quentin” at finde ved hver optræden, ligesom sætlisten indeholder et udvalg af både de ældre og yngste Johnny Cash-sange.

På grund af Covid19 er der denne gang sat et færre antal billetter til salg, end vi plejer. Vi opfordrer til, at I som gerne vil sidde sammen, også bestiller billetterne sammen. Så vil vi sørge for, at I kommer til at sidde sammen, og så der bliver taget hensyn til de anbefalede Covid19 forholdsregler.